To af verdens største vindmølleproducenter, spansk-tyske Siemens Gamesa og amerikanske GE, er de seneste år tørnet sammen i retten adskillige gange. Baggrunden er en række patenter, som Siemens Gamesa mener, at GE har krænket. Det har Siemens Gamesa også fået rettens ord for flere gange.
AnnonceNu har de to vindmølleproducenter imidlertid indgået et forlig. Det skriver Reuters.
Betingelserne er ikke offentliggjort, men som en del af forliget er der indgået en licensaftale for de omstridte patenter.
AnnonceSiemens Gamesa sagsøgte GE i 2020 med påstand om, at amerikanerne havde krænket en række patenter i konstruktionen af deres Haliade-X-mølle.
AnnonceEn føderal dommer i Boston nedlagde sidenhen forbud, så GE ikke måtte fremstille og sælge Haliade-X-møllerne i USA. GE fik dog lov at fortsætte med to eksisterende projekter ud for Massachusetts og New Jerseys kyster mod at betale Siemens Gamesa royalties.
Annonce Annonce
