23948sdkhjf

Nyt om navne: KP Components udvider direktionen

Som led i en ny ambitiøs forretningsstrategi hos KP Components øges fokus på et mere globalt HR setup, herunder også kultur og branding.

Derfor har virksomheden per 1. april ansat Christina Sellerup i en nyoprettet stilling som chief people officer og medlem af direktionen.

Hun kommer fra en stilling som HR-direktør hos emballageproducenten DS Smith Packaging Denmark. Tidligere har hun også arbejdet som HR- og kommunikationschef hos Agro-koncernen Hornsyld Købmandsgaard.

- KP er på en spændende vækstrejse, og for at den lykkes, er der brug for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og styrkelse af medarbejderkulturen på et globalt plan. Jeg er meget motiveret for at drive en stærk people & culture-agenda og hjælpe KP til succes gennem dygtige og engagerede kolleger. Jeg glæder mig til godt samarbejde med alle mine nye kollegaer på tværs af Danmark, Sverige og USA, siger Christina Sellerup.

KP Components er en danskledet industrivirksomhed, der opererer som underleverandør inden for metalindustrien, og kunderne er nogle af de største danske og internationale OEM-koncerner.

Virksomheden har rødder centralt i Vestjylland, hvor hovedkontoret ligger med tilhørerende produktion, og datterselskaber i USA og Sverige. Virksomheden omsætter for cirka 700 mio. kr. og beskæftiger cirka 400 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: underleverandører
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.656