23948sdkhjf

Hastigt voksende automationsfirma udvider igen

Automationsgruppen Init har udvidet med sit tiende firma. Nu er virksomheden oppe på 460 medarbejdere

Der går næsten ikke en måned uden at automationshuset Init udvider med endnu et firma.

Nu har Init købt automationsfirmaet Daniit med hovedkvarter i Sønderborg og afdelinger i Odense og Rødkærsbro. Virksomheden har 40 medarbejdere. Det fortæller Init i en pressemeddelelse.

Dermed kommer den hastigt voksende automationsgruppe op på 460 medarbejdere. 

Daniit er den tiende virksomhed, som bliver indlemmet i Init.

Init-gruppen blev dannet i januar 2022, hvor kapitalfonden Axcel gik ind som investor. Fra starten bestod gruppen af Picca Automation og PD Automation og kaldte sig Nordic Automation, Hvilket efterfølgende er ændret til Init. Siden er der kommet en række andre virksomheder fortrinsvist nordiske automationsvirksomheder til.

Daniit er særligt stærke indenfor vandbehandling til landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Virksomheden leverer  avanceret processtyring til sikring af miljørigtig vandbiologi.

Henning Kongstad, adm. direktør i Daniit: - Vi ser derfor frem til, som en del af Init, at blive en endnu stærkere partner i og uden for Danmark. Vi glæder os til at være med på rejsen i at skabe en førende leverandør med en bredere vifte af kompetencer og løsninger til gavn for alle kunderne.

Daniit fortsætter sine nuværende aktiviteter, og den tidligere ledelse af selskabet fortsætter med en ejerandel i Init.

Adm. direktør for hele Init-gruppen, Henrik Jensen, er glad for at få et nyt firma ind i gruppen: 

- Vi tager endnu et skridt mod vores ambition om at blive Nordens førende leverandør af industriel IT og automatiseringsløsninger til industrien. Vi ser frem til sammen med Daniit at skabe en endnu stærkere gruppe til gavn vores kunder og medarbejdere, siger han.

Henrik Jensen sagde i august sidste år til Jern & Maskinindustrien, at gruppen gerne vil nå op på 600 medarbejdere. Det mål ser nu ud til at være inden for rækkevidde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235