23948sdkhjf

Teknologisk Institut og Industriens Fond vil styrke SMV’ers modstandsdygtighed

Omkring årsskiftet lå konkurstallet blandt SMV’er på sit højeste siden finanskrisen. For at ruste små og mellemstore danske virksomheder bedre i krisetider lancerede Teknologisk Institut og Industriens Fond Modstandsdygtig.dk i 2021.

Det er et projekt, der tilbyder individuelle analyse- og rådgivningsforløb, hvor den enkelte virksomhed får øget sin modstandsdygtighed mod de ændringer, der i dag sker hurtigere og mere uforudsigeligt end tidligere.

- Vi oplever et kraftigt stigende behov for at arbejde strategisk med modstandsdygtighed blandt danske virksomheder, hvilket jo desværre er et resultat af den usikre tid, vi lever i. Vi ser samtidig, at mange virksomheder er usikre på, hvor de skal starte, og hvor de skal sætte ind for blive mere modstandsdygtige. Derfor udvider vi nu indsatsen markant, så vi går fra at hjælpe 50 til 500 danske produktionsvirksomheder, siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond, i en pressemeddelelse.

Kriser skaber også kommercielle muligheder

Teknologisk Institut er et af i alt syv danske GTS-institutter, der er sat i verden for at hjælpe SMV’er med hurtig adgang til viden og kapacitet i form af rådgivning og analyseredskaber samt adgang til kritiske ressourcer. Den viden og erfaring skal blandt andet bruges til at understøtte et modstandsdygtigt og et omstillingsparat samfund under kriser.

- Under corona og den pågående trussel om recession ser vi større danske virksomheder, der har kapaciteten og evnerne til at se kriser som en forretningsmulighed fremfor en nedgangstid. Det er en udfordring, hvis man er en mindre virksomhed. Derfor er det altgørende, at vi som samfund bruger flere ressourcer på at hjælpe SMV’er til at kunne vende kriser til kommercielle succeser - også når stormen raser. Det er blandt andet det, vi bidrager til i Teknologisk Institut, siger administrerende direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.

Nye måder at drive virksomhed på

PanzerGlass, en af verdens førende producenter af skærmbeskyttelse, gik inden nytår i gang med et pilotforløb hos Modstandsdygtig.dk og kan allerede nu se værdien i at kunne identificere, kvalificere og implementere nye måder at drive virksomhed på.

- For os handler det om større robusthed og innovation af vores forretningsmodel. Vi har allerede nu identificeret nogle fremtidsscenarier, trusler og sårbarheder, som vi skal kunne absorbere og reorganisere os ud fra, når den næste krise rammer, siger COO Casper Aaen, PanzerGlass.

Modstandsdygtig.dk

  • Projektet blev lanceret i efteråret 2021 af Industriens Fond sammen med Teknologisk Institut, Force Technology, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Alexandra Instituttet og DEF – Dansk Erhvervsfremme. Læs mere her: https://modstandsdygtig.dk/om-projektet/
  • I forbindelse med udvidelsen af Modstandsdygtig.dk afholdes konferencen "Sådan fremtidssikrer du din virksomhed i krisetider" på Teknologisk Institut i Århus den 27. april 2023, hvor man samler eksperter inden for scenarieplanlægning, geopolitik, resiliensopbygning og sikkerhedsrådgivning.
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094