23948sdkhjf

Granly Gruppen holder skansen i udfordrende år

I 2022 omsatte den esbjergensiske industrikoncern Granly Gruppen for 796,2 mio. kr., og det var godt 4 procent lavere end året før.

Til gengæld steg overskuddet før skat med 11 procent til 52,8 mio. kr. Det er en udvikling, som ifølge selskabets årsrapport betegnes som ”tilfredsstillende under hensyn til markedsforholdene”.

- Vi er naturligvis stolte over resultatet, som er skabt ved flid, vedholdenhed - og lidt held, siger direktør Kjeld Vogt ifølge JydskeVestkysten i en pressemeddelelse.

Koncernens underleverandør-aktiviteter i Granly Steel og RMG Steel har været udfordret i året på grund af stigende priser på råvarer, fragt og energi. Til gengæld har de maritime serviceaktiviteter i Granly Diesel udviklet sig bedre end forventet, mens Grumsens Maskinfabrik og Esbjerg Shipyard er endt under forventning. Trykstøbeaktiviteterne i Ceropa er samtidig tilbage i fuld drift, efter støberiet i 2020 blev raseret af en brand.

I 2023 forventer Granly Gruppen vækst i alle forretningsområder. Omsætningen ventes at lande på 960 mio. kr. og resultat efter skat på 70-80 mio. kr.

Originalartikel: https://jv.dk/esbjerg/mini-konglomerat-fra-esbjerg-jagter-opkoeb-og-holder-sig-trods-udfordringer-paa-milliardkurs

Granly Gruppen A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 796,2 826,8
Bruttofortjeneste 267,8 261,4
Resultat af primær drift 50,8 35,7
Resultat før skat 52,8 47,6
Årets resultat 43,3 46,4
Balancestatus 585,0 499,8
Egenkapital 341,4 313,6
Antal ansatte 550 582
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156