Der er flere interesserede købere til aktiverne i Kurt Sørensens Maskinfabrik i Randers, som mandag blev erklæret konkurs. Dermed er der en god chance for, at virksomheden kan køre videre i en eller anden form.
- Vi satser i allerhøjeste grad på, at virksomheden kan køre videre. Vi har en del interesserede købere, og vi begynder at få booket besigtigelser. Jeg kommer lige fra et møde med en eventuel køber, siger kurator Gert Nissen fra advokatfirmaet DLA Piper i Aarhus.