23948sdkhjf

SH Defence i britisk samarbejde

Fynske SH Defence har underskrevet et memorandum of understading med den britiske producent af maritim forsvarsteknologi, Sea.

Sammen vil de to integrere teknologi fra Sea i SH Defence’s The Cube, som er et modul, der let og fleksibelt kan integrere nyt udstyr på et flådefartøj.

Sea udvikler blandt andet anti-ubåds-systemet KraitSense og torpedo-affyringssystemet TLS, og det er blandt andet de teknologier, man nu vil forsøge at integrere i The Cube.

Guy Hope, business develeopment executive hos Sea, siger:

- Fremtiden er modulær. Tilpasningsdygtighed er hjertet i næste generations maritime platformdesigns til førende flåder verden over. Systemer som The Cube giver mulighed for hurtige missions-forflytninger og gør flåder i stand til effektivt at forsvare dem selv mod moderne, komplekse og skiftende trusler.

- SH Defence har underskrevet aftaler med mange førende skibsbyggere verden over, hvilket gør det til det perfekte partnerskab for os at udforske, hvordan modulære systemer kan forstærke vores beskyttende teknologier som KraitSense og TLS. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med SH Defence for at optimere vores løsninger og skabe de maksimale fordele for vores slutbrugere, fortsætter han.

Rene Bertelsen, CEO hos SH Defence, supplerer:

- The Cube er hurtigt blevet det førende modulære system for flåder, og vi er konstant på udkig efter leverandører af den mest innovative maritime teknologi til integration i vores system. I Sea har vi fundet en virksomhed, hvis løsninger passer godt til The Cube på grund af deres indbyggede fleksibilitet og dokumenterede kapabilitet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095