23948sdkhjf

Nyt om navne: Lemvigh-Müller henter ny indkøbsdirektør for stål

Den 1. marts satte René Gotfredsen sig i stolen som senior director med ansvar for Lemvigh-Müllers stålindkøb. Han træder samtidig ind i virksomhedens chefgruppe.

Han kommer med lang erfaring indenfor strategisk indkøb, ledelse og organisationsudvikling.

Fra 2014-2022 har han været group procurement director for Hempel, hvor han blandt andet har haft fokus på udvikling af strategisk indkøb, digitalisering og bæredygtighed. Før det har han været indkøbsansvarlig hos Flügger, hvor han var fra 2010-2014, samt Ambu hvor han var ansat fra 2006-2010.

Fokus på grøn agenda

Lemvigh-Müller har netop tilsluttet sig Science Based Targets-initiativet og skal dermed sætte klimamål og arbejde med at reducere CO2-udledninger – blandt andet fra virksomhedens indkøb af stålprodukter. Så også hos Lemvigh-Müller kommer René Godtfredsen til at have fokus på bæredygtighed.

- René skal være med til at videreudvikle strategien for Lemvigh-Müllers stålindkøb og yderligere styrke vores position som førende forretningspartner for stålforbrugende virksomheder i industrien og byggeriet, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094