23948sdkhjf

Øland opruster i Nordjylland

Ventilationsvirksomheden Øland går nu målrettet efter at udbygge sin position i Nordjylland. Opgaven skal løses af en af branchens veteraner med 18 års erfaring fra det Nordjyske.
Med ansættelsen af Kjeld Søgaard gør ventilationsvirksomheden Øland nu klar til at udbygge sin position i Nordjylland. Virksomheden har hidtil betjent kunder i regionen fra sin afdeling i Vejle, men med ansættelsen af Kjeld Søgaard får Øland nu en lokal repræsentant.

Kjeld Søgaards opgave er at skabe et brohoved ind i Nordjylland, som på sigt skal bane vejen for Ølands sjette afdeling på landsplan.

Der er tale om en brancheveteran med et solidt lokalkendskab. Kjeld Søgaard har arbejdet i ventilationsbranchen i over 20 år. De 18 år med fokus på Nordjylland. Han har også siddet på den anden side af skrivebordet og indkøbt ventilationsprodukter i tre år, hvor han havde sin egen entreprenørvirksomhed.

- Vi er meget glade for at få Kjeld Søgaard ombord i Nordjylland. Han har et kæmpe netværk i regionen, som er guld værd for os. Og så har han i kraft af sin tid som entreprenør en unik forståelse for, hvor vigtigt det er, at leverandøraftalerne er på plads. Han ved om nogen, at varerne skal være på byggepladsen til tiden, og leverancen består af de rigtige varer. Det at kunne sætte sig i kundens sted er et helt centralt element i Ølands kundeservice, og det er Kjeld en vigtig garant for, siger Carsten Madsen, salgsdirektør i Øland.

Klar med yderligere investeringer
- Nordjylland bliver en mere og mere attraktiv region for os. Der er en stor byggeaktivitet i regionen, men mange projekter går i dag vores næse forbi, fordi vi ganske enkelt ikke er synlige nok i hverdagen. Frem for at være gæster vil vi ind og være en daglig aktør i Nordjylland. Nu starter vi med en mand, og når vi kan se, at der er en basisomsætning, så er vi klar til at gå ind med yderligere investeringer, siger Carsten Madsen.

-Ventilationsbranchen er en lille intim branche, hvor alle kender alle. Der er meget høje krav til materialerne, og der er hurtig og kontant afregning, hvis leverancerne ikke er i orden. Træder man ved siden af som leverandør, ved alle det med det samme. At Øland har overlevet og vokset i så mange år vidner om, at det er en seriøs virksomhed fra a-z. Jeg glæder mig til at blive en del af teamet og til at udbrede kendskabet til Øland i mit store netværk i Nordjylland, siger Kjeld Søgaard, ansvarlig for salg i Nordjylland i Øland, som ser frem til at opdyrke det nordjyske marked for Øland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079