23948sdkhjf

Generationsskifte hos Kyocera Unimerco

Kenneth Iversen overlader den 1. juli roret til Senri Nagashima.
Senri Nagashima er nuværende vice president i Kyocera Unimerco-koncernen, men pr. 1. juli kan han kalde sig CEO og president, når han overtager ansvaret fra den mangeårige topchef Kenneth Iversen.

Samtidig tiltræder Anders Hegaard stillingen som vice president for koncernen. Anders Hegaard er i dag administrerende direktør for Kyocera Unimerco Danmark og UK - stillinger som han også fremover vil bestride. Hele den øvrige direktion og ledelse i koncernen og de tilhørende selskaber fortsætter uændret.

Planlagt vagtskifte
Direktionsskiftet er forberedt gennem flere år, og Kenneth Iversen, som har været i koncernen i 38 år, fratræder ultimo juni og vil da være fyldt 65 år. Da Kyocera overtog ejerskabet af Unimerco-koncernen i juli 2011, lovede Kenneth Iversen at fortsætte som CEO og president i to år.

Senri Nagashima har blandt andet en BA i virksomhedsledelse og har arbejdet for Kyocera-koncernen siden 1984 i Japan, Singapore og Thailand - senest syv år i Tyskland og indtil videre to år i Kyocera Unimerco-koncernen Danmark. Senri bor i Ikast med sin familie.

Anders Hegaard, som blandt andet har en HD i udenrigshandel, har været i Kyocera Unimerco-koncernen siden 2005. Først som koncernindkøbschef og senere som administrerende direktør for Danmark og UK. Anders bor i Sunds med sin familie.

Forventer betydelig vækst
Kyocera Unimerco-koncernen består i dag af 13 selskaber i Europa, USA og Kina og er ejet af japanske Kyocera Group gennem deres europæiske holdingselskab KFG (Kyocera Fine Ceramics GmbH). Der er i dag 550 medarbejdere i Kyocera Unimerco-koncernen.

Pr. 1. juni overtages yderligere 35 medarbejdere og en række filialer i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Polen og Rusland fra det europæiske moderselskab KFG. Herefter vil Kyocera Unimerco-koncernen rumme alle Kyocera-koncernens værktøjsvirksomheder i Europa. Den samlede årsomsætning vil på fusionstidspunktet ligge på omkring 900 mio. kr.

Koncernen forventer betydelig vækst i de kommende år. Det underbygges af en række store internationale projektordrer indgået indenfor de seneste måneder. Allerede i år og næste år planlægges det at etablere produktion i yderligere Japan, Polen og Tyskland. I dag er der produktionsvirksomheder i Danmark, England, USA og Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093