Efter to års intense forhandlinger bliver et nyt storforbund en realitet i denne uge, når SiD og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) med tilsammen næsten 400.000 medlemmer slår sig sammen.
Søndag indledte de to forbund hver især deres sidste kongres få meter fra hinanden i Aalborg Kongres og Kultur Center.
På torsdag rykker alle de delegerede sammen og holder fælles stiftende kongres i det nye Fagligt Fælles Forbund - som forbundsledelsen ønsker skal kaldes "3F" i daglig tale, skriver Jyllands-Posten.
Forbundet stiftes med virkning fra 1. januar 2005.