23948sdkhjf

Dansk genindvindingsfirma kan løse skrotproblem fra vindmøllevinger

Teknologien til genbrug af vindmøllevinger eksisterer, men loven gør, at det stadig er attraktivt for vindmølleejerne at deponere vingerne i stedet for at genbruge dem.
I går omtalte Metal Supply de problemer, der er med specielt vindmøllevinger, når vindmøllerne skal skrottes . Den lille nordvestjyske virksomhed Refiber har imidlertid svaret på problemet. Her har man nemlig udviklet teknologien til at genanvende de kompositmaterialer, der i dag bruges til produktion af vindmøllevinger. Det skriver Ingeniøren.

I en normal forbrænding vil vindmøllevingen efterlade 50-60 % slagge. Derfor har Refiber udviklet en særlig roterende pyrolyseovn med en temperatur på 600 grader. Her kan vingerne omdannes til rent fibermateriale, som efterfølgende kan omdannes til isoleringsmåtter ved at iblande 2 % plastfibre. Endnu er teknologien dog ikke slået igennem på vindmøllemarkedet.

- Markedet er fuldstændigt ødelagt, så længe politikerne lader de billige huller stå åbne. Vi kan håbe på et EU-forbud mod deponi, i stil med dengang det blev forbudt at brænde eller deponere bildæk, men indtil da ligger vores virksomhed på vågeblus, forklarer direktør for Refiber, Erik Grove-Nielsen, til Ingeniøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082