23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Necon A/S er nu en del af Grønbech & Sønner A/S

Med opkøbet af Necon overtager Grønbech & Sønner bl.a. agenturet af ventilproducenten Metso Flow Control på det danske marked.

Grønbech & Sønner har pr. 1. november 2018 overtaget alle aktiviteter i Necon A/S

Grønbech & Sønner er i dag førende leverandør af tekniske løsninger og produkter indenfor bl.a. flowteknologi til den private og offentlige sektor.

Med opkøbet af Necon overtager Grønbech & Sønner bl.a. agenturet af ventilproducenten Metso Flow Control på det danske marked. Tilføjelsen af Necons produktprogram styrker Grønbech & Sønners position som en toneangivende samarbejdspartner for den danske energi-, industri- samt olie- og gasbranche.

”Necon kan med deres mange års erfaringer, gode relationer og stærke produkter tilbyde en lang række løsninger, der komplementerer Grønbech & Sønners eksisterende leveringsprogram og kompetencer, så vi samlet står endnu stærkere”, udtaler divisionschef Chris Pommer, som er ansvarlig for Energi segmentet hos Grønbech & Sønner.

Necons grundlægger og ejer Henrik Juel tilføjer: ”Jeg er glad for, jeg valgte at sælge min forretning til Grønbech & Sønner. Vi bliver del af en større forretning og kan dermed tilbyde vores kunder et bredere produktprogram og samtidig bevare vores nuværende samarbejde med Metso. Jeg er sikker på, at vi med forenede kræfter er en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for vores kunder”.

Grønbech & Sønner repræsenterer nogle af de førende internationale kvalitetsorienterede producenter og tilbyder løsninger indenfor en lang række områder lige fra stål og metal til spildevand.

”Necon bidrager med en portefølje af kvalitetsprodukter fra anerkendte leverandører som samlet vil styrke vores forretning i fremtiden” udtaler adm. direktør John Mathiesen og fortsætter: ”Vi ønsker at udvikle vores forretning, og med opkøbet af Necon har vi styrket vores position på markedet”.

Erfaring og viden bibeholdes

Necons erfarne medarbejdere fortsætter hos Grønbech & Sønner, så man som kunde kan føle sig tryg og stadig få samme kompetente rådgivning og service. Allerede leverede komponenter og løsninger kan fremover serviceres og vedligeholdes af Grønbech & Sønners landsdækkende serviceafdeling.

Grønbech & Sønner A/S
Scandiagade 25
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12069502
P nummer: 1002916108

Kontaktperson

MLN
Mette L. Nørgaard
Marketingkonsulent
mln@g-s.dk

Send til en kollega

0.031