23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FRECON og Arne er et perfekt match

Arne von Eitzen er ansat som Design Specialist hos FRECON. Her får han opfyldt sin drøm om at kunne bruge alle sine spidskompetencer.

Han kom direkte fra DTU med afsluttet master i vindenergi og specialisering inden for strømningsdynamik, CFD og FEM. Hos FRECON får han opfyldt sin drøm om at kunne bruge alle sine spidskompetencer.

Arne von Eitzen er uddannet diplomingeniør fra Aarhus Universitet og har i sommeren 2018 afsluttet sin master i vindenergi fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Herefter startede han straks hos FRECON.

”Jobbet hos FRECON er netop det, jeg har ønsket mig – men var langt fra sikker på at det kunne være en mulighed for mig her og nu som nyuddannet,” fortæller Arne. ” Jeg havde et stort ønske om at komme til at arbejde med konstruktion og beregning inden for vind i samspil med strømstyringsdynamik for forskellige virksomheder (kunder). Der så jeg FRECON, som det perfekte match og heldigvis, så de også et potentiale i at ansætte mig.”

Mødte FRECON på jobmesse
Arne mødte første gang FRECON på en jobmesse i 2016, og her anbefalede de ham at satse på CFD, da de så et potentiel både i området og Arne. ”Det var et rigtig godt råd, som jeg valgte at følge,” fortæller Arne med et smil.

Rutineret pendler og hestepasser
Arne er allerede godt i gang med konsulentjobbet hos FRECON og ser gode muligheder for at få videreudviklet sine kompetencer. Og det afskrækker ham ikke at skulle rejse rundt i landet og besøge kunder. ”Gennem det meste af mit liv har jeg været vant til at skulle pendle dagligt for fx at komme i skole. Som barn boede jeg i Geltinge 35 km syd for Flensborg, men gik i den danske Duborg Skole i Flensburg. Her i de senere år har jeg mange weekender (både da jeg læste i Århus og København) taget med min kæreste til hendes forældres store ”hestegård” også i det nordlige Tyskland, hvor vi hjælper med at passe heste og vedligeholde gården. Arbejdet med hestene og ude i naturen er en herlig afveksling til mit job i ingeniørbranchen.”

CFD – nyt strategisk indsatsområde
CFD er et nyt strategisk indsatsområde hos FRECON og en niche, man forventer en øget efterspørgsel efter. Hos FRECCON har man startet kompetenceudviklingen på området op inden for det seneste årstid og med ansættelsen af Arne, har man fået endnu en kompetent medarbejder der kan være med til at udvikle forretningsområdet.

Solid opstart
Med stærke kompetencer inden for strømningsdynamik, CFD og FEM og stort kendskab til vindkraft kan vi tilbyde kunden helt unikke muligheder for at visualisere strømninger om eksempelvis en vindmøllevinge, som er et noget billigere alternativt til en test i en vindtunnel. Det kan også være luftarter og væskers strømninger om et legeme eller termodynamik,” fortæller Arne. ”Vi har indledningsvist fået rigtig gode tilbagemeldinger fra vores kunder, og ser nu frem mod de næste spændende projekter.”   

FRECON A/S
Egeskovvej 2B
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29417318
P nummer: 1012126170

Send til en kollega

0.031