23948sdkhjf

Pneumatiske møtrikspændere effektiviserer og sikrer kvaliteten i vedligeholdelsesarbejdet hos Svevia

| Medlemsnyhed | Indrykket af Atlas Copco Industrial Technique

Svevia er en af Sveriges førende entreprenører inden for asfaltfræsning.

For at være på forkant har Svevia stort fokus på at udvikle nye teknikker og metoder til at højne kvaliteten og effektiviteten i vedligeholdelsesarbejdet. Med den pneumatiske møtrikspænder RTP 1300 er det blevet hurtigere og nemmere at udføre vedligehold. Samtidig sikres kvaliteten uden brug af momentnøgle

Svevia er specialiseret i anlæg og vedligeholdelse af veje og infrastruktur. Virksomheden er førende inden for drift og vedligeholdelse og er en af de største anlægsvirksomheder i Sverige. Svevia findes 130 steder rundt omkring i landet og har mere end 2.000 ansatte.

 I Munka-Ljungby har firmaet et anlæg til vedligehold af asfaltfræsere. Her udskifter man bl.a. tandholdere på maskinernes fræsevalser. Tidligere løsnede og spændte man holderne med en skralde, da der stilles store krav til tilspændingsmomentet. En slående møtrikspænder var ikke et muligt alternativ, eftersom insexskruen og gevindet blev ødelagt, da man anvendte den type værktøj.

 I dag bruger man i stedet den pneumatiske møtrikspænder RTP 1300, som er et sejtrækkende værktøj med indstilleligt moment op til 1300 Nm. Med dette værktøj udføres arbejdet hurtigere og mere nøjagtigt, og man undgår at beskadige indvendige dele. Samtidig bliver operatørens arbejde lettere, da han ikke længere skal bruge skralde. Når holderne er løsnet med RTP 1300, monteres nye med et moment på 600 Nm.

 
”Vi sparer håndkraft og tid med skiftet til RTP 1300”, fortæller Ronny Göransson, som er ansvarlig for beregninger hos Svevia i Munka-Ljungby. ”Derudover er kvaliteten i arbejdet sikret. Vi ved nemlig, at det bliver korrekt, når vi indstiller trykket. Så slipper vi også for at bruge en momentnøgle til kontrol.”

For mere information:
Atlas Copco Industrial Technique
Telefon: +45 43 23 70 00
tools.dk@dk.atlascopco.com                                                         

Medlemsnyhed

Indrykket af
Atlas Copco Industrial Technique

Naverland 22
2600 Glostrup
Danmark
Atlas Copco Industrial Technique

Kataloger m.v.

Billeder & videoer

RTP1300-cq5dam.web.1280.1280

Send til en kollega

0.269