23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jesper Stærmose - Seks skarpe til NTIs MFG-chef

Jesper Stærmose er ny chef for industrisegmentet hos NTI. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål, og han har meget fokus på glade kunder. Er det ikke det, vi alle ønsker?

Hvilke tendenser ser du inden for industrien i de kommende år?
De tendenser, som jeg ser inden for industrien i de kommende 3-5 år er, at man vil implementére elementerne fra Industries 4.0. Teknologierne er tilstede, og kan anvendes her og nu. Man vil have mere integrerede systemer, således at de enkelte elementer og processer hænger sammen i virksomheden. Man vil se simulering som et område til optimering af produktdesign, og man vil anvende real time-data mere og mere. I dag, kan man via skyen, transformere store mængder data. Det er ikke noget, man taler om som en mulighed ude i fremtiden - det er en realitet her og nu. Det, der kommer til at ske er, at man vil anvende data mere præcist på tværs af forskellige enheder. Kunstig intelligens kommer til at spille en central rolle.

Kan man få for meget teknologi?
Jeg tror, at det er vigtigt, at man hele tiden teknologisk er med fremme. Det, der er væsentligt er, at man er parat til at tage den nye teknologi til sig, og udnytter fordelene. Det er vigtigt, at man hele tiden udfordrer sig selv, og optimerer de processer, løsninger og design, man har. Det vigtigste er dog, at man starter, når det giver værdi for virksomheden. Teknologien skal være med til at understøtte og optimere forretningen – ikke fordi det teknologisk er muligt.

Hvad skal man holde øje med, når man tager ny teknologi i anvendelse?
Teknologi er med til at skabe innovation, så den rette timing er altid essentiel for implementering og anvendelse af ny teknologi. Vi anbefaler, at man ved implementeringen af ny teknologi starter gradvis, således at man kommer godt i gang og sikrer en hurtig værdiskabelse gennem ny teknologi.

Hvad sker der, hvis man ikke udvikler sig?
Hvis ikke man udvikler sig, vil der i bedste fald være tale om status quo. Det vil sige, at man står stille, og de konkurrenter, du har i markedet, vil overhale dig. Så det er meget simpelt at sige, at hvis ikke man udvikler sig, afvikler man. Det er derfor meget vigtigt, at have ny teknologi med, således at man kontinuerligt udfordrer virksomheden. Det er det, der er med til at optimere forretningsprocesser, skabe nye måder at gøre tingene på, så der sker en løbende raffinering af produkter og løsninger.

Er der faldgruber, der kan forhindre innovation?
Det er vigtigt, at have en strategi for innovationen, og det er meget vigtigt, at ledelsen bakker op omkring implementeringen af ny teknologi. Generelt skal man være nysgerrig og turde tage ny teknologi i anvendelse. Er man ikke bevidst omkring dette, kan en travl hverdag nemt forhindre, at der er tid og plads til innovation. Vær nysgerrig og team op med de rette specialister, hvis man ikke selv har kompetencerne i huset.

Hvilke muligheder er der i innovation?
Da Autodesk første gang introducerede visionen om ”The Future of Making Things”, tror jeg, at mange tænkte, at det ligger mange år ud i fremtiden - men i dag er vi der. Vi har generative design, hvor du ved hjælp af Artificial Intelligence software og cloud computing udvikler det helt rigtige design af produktet ud fra de parameter, du har opsat.

Derudover har vi Virtual Reality, hvor man kan visualisere sin løsning og være sikker på, at det resultat, man har, faktisk også er det, kunden forventer. Det giver en mere optimal beslutningsproces og reducerer time to market. I fremtiden vil systemerne være mere integrerede og digitale, således at man sikrer sig, at de data, man arbejder med på tværs af virksomheden, er de rigtige. Det vil sige, at man tager sine data, hvor de oprinder – og fører dem gennem værdikæden. Jo bedre data man har, jo bedre slutprodukt vil man ende op med. Innovation er også optimering af arbejdsprocesser, digitalisering og produktstandardisering af alle elementer, der fremadrettet vil være med til at sikre virksomhedens konkurrenceevne.

Når slutproduktet er ude, ligger en stor del af forretningen i, at lave service og support. Det vil sige, at hvis man vil være på forkant med vedligeholdelsen af produkterne og sikre, at man hele tiden kører optimalt, placerer man f. eks. sensorer i produkterne, således at man kan monitorerer, hvornår man skal skifte dele ud. Der er ikke meget, der holder evigt – om noget. Har man styr på levetiden, kan man spare kunderne for lange driftstop. Det giver glade kunder – og er det ikke det, vi alle ønsker?

Du kan møde Jesper Stærmose på årets Industri & Design Forum 2018 d. 30. oktober i Roskilde og d. 31. oktober i Horsens. Herudover kan du f.eks. opleve Nikolaj Sonne fra programmet "So ein Ding" og Walter Dopplmair fra Autodesk - tilmelding er gratis! Vi lukker for tilmelding torsdag d. 25.10.

Læs mere og tilmeld dig her

NTI A/S
Lejrvej 15
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12252528
P nummer: 1009002266

Send til en kollega

0.079