Status fra BASE Entreprenørs byggepladser efter sommerferien
Sommerferien er slut, og der er igen godt gang i BASEs byggeprojekter. Flere sager nærmer sig aflevering, mens andre har nået nye milepæle eller er godt i gang.
Næsten alle basser er tilbage efter en velfortjent sommerferie, og det betyder også, at der igen kommer godt gang i byggepladserne. Derfor vil vi gerne give en lille status på nogle af de projekter, vi arbejder på rundt omkring i landet.
Skanderborg
På både Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Speedline går det støt fremad. Hos Speedline er bygningen rejst, tagdækningen afsluttes i denne uge, og indvendigt er både el- og VVS-installationerne godt i gang. På Skanderborg-Hørning Fjernvarme arbejdes der målrettet frem mod elementmontagen. Jord- og betonfolkene er i fuld gang med de sidste arbejder, inden elementerne kan rejses.
Hasselager
På Aarsleff-projektet er elementmontagen afsluttet, tagdækkerne er godt i gang, og i næste uge monteres de første vinduer.
Sjælland og Horsens
På Sjælland er vi i slutspurten på både den nye idrætshal i Frederiksværk og Springhal Høng, som begge afleveres senere på året. Det samme gælder transformationsopgaven på Schüttesvej i Horsens, hvor en tidligere avlsgård mere og mere tager form som en ny ungdomsskole.
Rask Mølle
Her er vi netop gået i gang med nedbrydningen af tre ældre bygninger, så der kan gøres plads til en ny dagligvarebutik. Den byggesag glæder vi os til at fortælle meget mere om snart.
Se og læs mere om alle vores igangværende projekter her: BASE projekter