Parkers intelligente sensorer understøtter udviklingen mod Industri 4.0

| Medlemsnyhed | Indrykket af Parker Hannifin Danmark

P8S CPS pneumatiske cylindersensorer giver intelligent funktionalitet.

Parker Hannifin, verdens førende inden for Motion & Control teknologier, understøtter Industri 4.0 initiativer med den nye P8S CPS-serie af "intelligente" sensorer til pneumatikcylindere. Sensorerne har intelligent funktionalitet såsom evnen til at anskaffe og lokalt behandle oplysninger samt kommunikere med controllere på højere niveauer og/eller lokale netværk.

Der er tre principielle byggesten for det, Parker Hannifin betegner som "intelligent pneumatik": sensorer, processorer og kommunikationsprotokoller. Som del af et projekt, hvor virksomheden undersøgte tilgængelige sensorer, der kan bruges inden for pneumatikteknologier, har Parker udviklet sin P8S CPS-serie. Fremover vil den teknologiske knowhow, indsamlet under denne proces, blive indført i andre fabriksautomatiseringsprojekter med den fordel, at udvikling og produktionstid kan afkortes betragteligt.

P8S CPS kontinuerlig positionssensor muliggør hurtig, præcis, kontaktløs registrering i høj opløsning af et stempels position i en cylinder. Endnu vigtigere, direkte registrering af stempelmagneten opnås uden behov for separate positions-encodere eller yderligere mekanik.

Til cylindere, lineære føringer og gribere med fælles T-rillespor kan P8S CPS-sensorer monteres uden behov for ekstra tilbehør, mens montering på andre cylindertyper som runde, stagbolt- og profilcylindere (og cylindre med en svalehalespor) er mulig ved hjælp af en enkel adapter. Ekstern montering af sensoren på cylinderen sparer tid og penge lige fra begyndelsen, da der ikke er komplicerede integrationskrav. Desuden kan sensoren takket være holderibber på siden holde positionen, selv inden skruen er tilspændt, så det sikres, at den ikke falder ud. Den robuste skrue holder derefter sensoren i den ønskede position under drift, selvom den udsættes for stød og vibrationer. Sensorindstillinger kan justeres under eller efter installationen med en programmeringsenhed eller, afhængigt af variant, IO-link.

P8S CPS-sensorer leverer kontinuerligt data via analoge signaler, IO-link-procesdata eller fleksibelt koblingspunkt (en LED viser udgangstilstand). Den kontinuerlige overførsel af positionsdata opgraderer funktionaliteten for pneumatikcylindere og drev ved at gøre dem mere intelligente og, som et resultat deraf, mere alsidige. Med dette i tankerne er det muligt at løse tekniske udfordringer på områder som kvalitetsovervågning og processtyring, navnlig på markeder for forbrugsvarer som pakning og emballage. Det vil også gavne emnehåndtering og smådelsmontering, maskinfremstilling samt elektroniske og soldrevne applikationer.

Både analoge versioner og IO-Link versioner fås inden for måleområder fra 32 til 256 mm. Driftstemperaturområdet er -25 °C til +75 °C, og er klassificeret til IP67.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Parker Hannifin Danmark

Industriparken 35-37
2750 Ballerup
Danmark
Parker Hannifin Danmark

Send til en kollega

0.148