23948sdkhjf

Det er ikke kun i Odense, at der arbejdes seriøst med robotter.

| Medlemsnyhed | Indrykket af LT Automation ApS

Teknologiske fortællinger er en rejse Danmark rundt for at finde de bedste teknologiske fortællinger og få dem fortalt levende til resten af Danmark..

Det er ikke kun i Odense, at der arbejdes seriøst med robotter. Også i Aalborg sker der ting og sager inden for robotteknologi. Lige ved siden af Center for Velfærdsteknologi og et stenkast fra Aalborg Universitet findes et automations- og robotdomicil stiftet af entreprenør Lasse Thomsen. Lasse Thomsen der står bag automations- og robotdomicilet på Fåborgvej 15A i Aalborg har startet sit roboteventyr med virksomheden LT Automation. Herfra har mange store projekter sin oprindelse og tre er sågar blevet til egne selskaber i form af Robert ApS, Melvin Robotics ApS, LT HealthCare ApS og Abrace ApS.

Lasse Thomsen indgang til sundhedsteknologiske robotter er en fin historie. Hen over aftensmaden i hjemmet efterspurgte hans kone, der er sygeplejerske, nemlig en løsning på en specifik udfordring hun havde i sin travle hverdag på hospitalet. Udfordringen består i at sengeliggende patienter dagligt har behov for at få bevæget arme og ben for at sikre bl.a. blodomløbet. Dette er hårdt fysisk arbejde, der slider på plejepersonalet, og heraf forårsager sygemeldinger. Som den entreprenør Lasse er, tog han udfordringen op. ”Aftenens samtale satte gang i mit udviklergen og min trang til at løse problemer” fortæller Lasse. ”Et udviklergen der er præget af mine 20 års erfaring inden for industriel automation og robotteknologi. Og denne tirsdag aften var ingen undtagelse. Jeg satte mig for at finde en løsning, der i første omgang kunne afhjælpe smerter hos sundspersonalet som følge af løft. Det var altså grundstenen for tilblivelsen af en genoptræningsrobot”. Resultatet blev altså en genoptræningsrobot, der som den første af sin art i verden, er skræddersyet til at varetage genoptræningen af sengeliggende patienter. Robotten hedder ROBERT® og er markedsklar inden for meget kort tid, da teamet bag genoptræningsrobotten i Robert ApS er ved at indhente de absolut sidste godkendelser. ROBERT® er dog langt fra den eneste robot i Lasses imponerende domicil. Han står også bag udviklingen af robotten MELVIN@, der hjælper mennesker med funktionsnedsættelser, der gør dem ude af stand til selv at klare daglige toiletbesøg. Med MELVIN@ bliver brugeren selvhjulpen på et yderst personligt område, da den klarer af- og påtagning af benklæder i forbindelse med toiletbesøget, hvorfor brugeren ikke længere er afhængig af hjælp fra plejepersonale på dette intime område. Det kan have en stor betydning for den enkeltes selvværd og dermed graden af livskvalitet. Nu skulle man tro, det var nok med både ROBERT® og MELVIN@. Men Lasse Thomsen har mange jern i ilden og har f.eks. i LT Automation netop underskrevet en stor kontrakt med Aalborg Universitetshospital og Region Nordjylland på en løsning kaldet den Intelligente Forsendelseskasse, hvor opgaven bliver at sikre fuldautomatisk håndtering og sortering af blodprøver på Biokemisk Afdeling. Løsningen vil give et væsentligt bedre arbejdsmiljø, færre sygemeldinger og fejl i kraft af, at det manuelle ensidigt gentagende arbejde afløses af intelligent robotteknologi, så sundhedspersonalets kompetencer og tid kan udnyttes bedre og mere hensigtsmæssigt. Uden for sundhedsgenren har LT Automation også netop færdiggjort en større robot til slibning af stentrapper. Lasses selskab Melvin Robotics har MELVIN® i sit produktsortiment, men er også eneforhandler i Danmark af robotten Sanbot. Sanbot er charmerende og intelligent servicerobot der opererer inden for fire hovedområder; detail, undervisning, healthcare og værtskab.

Det stopper ikke her, men vil du vide mere foreslår vi, at du ligger vejen forbi Aalborgs automations- og robotdomicil. Tiden står aldrig stille på Fåborgvej 15A i Aalborg.

Lær mere eller kom i kontakt med os på: www.lt-automation.dk

Yderligere information Henvendelse til:

Lasse Thomsen

Mobil: 21 95 88 80

lth@lt-automation.dk

I automatiserer én gang – vi gør det hele tiden.

Medlemsnyhed

Indrykket af
LT Automation ApS

Fåborgvej 15A
9220 Aalborg Øst
Danmark
LT Automation ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.14