23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endnu flere mobile robotter hos Gibotech

Gibotech tilføjer Omron til den professionelle leverandørskare af mobile robotter.

Omrons mobile robotter er designet til at øge produktiviteten i både fremstillings- og logistikprocesser, og er med til at gøre medarbejderne mere effektive ved at give dem tid til at fokusere på opgaver, der kræver komplekse menneskelige egenskaber.

Der er utallige muligheder for at anvende mobile robotter, og Omron opererer allerede indenfor så forskellige brancher som bilindustrien, sundhedssektoren, fødevareindustrien, logistik og mange andre. Derfor er Omrons mobile robotter også det oplagte valg, når Gibotech udvikler automatiserede logistik- og transportløsninger, der bl.a. mindsker maskinstilstand, eliminerer fejl og forbedrer materialesporbarhed.

- Omron er en global leder indenfor automation og passer derfor perfekt ind i Gibotechs produktprogram. Mobile robotter bliver allerede efterspurgt hos mange af vores eksisterende kunder og lagt sammen med alle de nye kunder, ser vi et stort uudnyttet potentiale for den form for automation. Det kan enten være i forbindelse med traditionelle robotinstallationer eller stand alone systemer, der skal afløse interne varekørsler. Her er Omrons mobile robotter et virkeligt godt produkt at have med, når vi skal sælge løsninger, siger salgsdirektør i Gibotech, Mikkel Bjerregaard.

Et naturligt partnerskab

Kravene til både funktionalitet, produktivitet og effektivitet stiger hele tiden til både maskiner og produktionsanlæg, og der efterspørges mere og mere komplekse automationsløsninger. For altid at kunne give kunderne den optimale udnyttelse af løsninger, der kræver mobile robotter, har odenseanske Gibotech indledt et samarbejde med Omron og er blevet Omron Solution Partner.

- Vi ønsker at arbejde tæt sammen med de bedste systemintegratorer på markedet. Det er vigtigt for Omron, at vores slutkunder får leveret dén bedst mulige løsning og gerne lidt udover det forventede, lyder det fra Omron Country Manager, Per Pilegaard.

En Omron Solution Partner forpligter sig bl.a. til at levere løsninger, der er skræddersyet til kundens ønsker og behov. En forpligtelse som ikke er fremmed for Gibotech, der længe inden Industri 4.0 blev et buzz word netop har specialiseret sig i at skabe innovative løsninger, der imødekommer fremtidens markedsbehov og optimerer både produktion og logistik.

- Med stor faglig ekspertise og teknisk snilde indenfor automation, ser vi Gibotech som den naturlige partner i arbejdet med at udvinde det store markedspotentiale, der foreligger for de intelligente mobile robotter. Det er et nyt og til stadighed relativt uudforsket marked eftersom mulighederne er så mange for integration af mobile robotløsninger. Vi har store forventninger til det nyetablerede partnerskab, og ser samarbejdet med Gibotech på de mobile robotter, som startskuddet til et langvarigt parløb med at skabe innovation indenfor automation, slutter Per Pilegaard.

Hele Gibotechs salgsafdeling har været i Malmø og har fået en grundig introduktion til den højteknologiske mobile robot og glæder sig til at kunne præsentere den ude hos kunderne. Den første Omron er allerede landet hos Gibotech på Datavej i Odense, så virksomheder har mulighed for at komme forbi og se, hvad den lille manøvredygtige robot egentlig kan.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.063