Har du nogensinde tvivlet på det tal UT-tykkelsesmåleren viser dig?
Ny ultralydsmåler med effektive analyseværktøjer giver inspektøren et mere sikkert beslutnings-grundlag
Med lanceringen af Dakota CMX10-DL introducerer Strenometer ApS en ny ultralydsmåler, der kombinerer korrosionstykkelsesmåling, præcisionstykkelsesmåling, A-scan, B-scan og avanceret signalanalyse i én brugervenlig løsning. Instrumentet er udviklet til inspektion, vedligeholdelse og levetidsvurdering af kritiske komponenter og gør det muligt at arbejde effektivt både i produktionen og i felten. Enheden er således ideel til virksomheder der arbejder med inspektion, vedligeholdelse og levetidsvurdering af kritiske komponenter.
Dakota CMX10-DL understøtter målemetoderne Puls-Ekko, Ekko-Ekko og Ekko-Ekko-verificering samt måling gennem belægninger hvilket gør det muligt at inspicere både belagte og ubelagte emner uden behov for at skifte instrument. Instrumentet kombinerer A-scan, B-scan, fuldbølgeoptagelse og måling af sekundære lag i én løsning, der giver et mere komplet billede af materialets tilstand end traditionelle tykkelsesmålere. Samtidig bidrager avancerede signalbehandlingsfunktioner som Time Corrected Gain (TCG), Backwall Echo Attenuation (BEA) og filtrering til at fremhæve svage signaler og identificere interne fejl, selv i støjende eller stærkt dæmpende materialer.
Instrumentets avancerede analyseværktøjer bidrager til høj detektionssikkerhed og gør det muligt at verificere målinger under krævende inspektionsforhold. Evnen til at adskille signaler fra grundmateriale, belægninger og foringer giver et mere pålideligt beslutningsgrundlag ved korrosionskontrol, tilstandsvurdering og levetidsanalyser
For at sikre en effektiv arbejdsproces er Dakota CMX10-DL udstyret med automatisk transducergenkendelse, præinstallerede kalibreringsbiblioteker og mulighed for at gemme op til 50 brugerdefinerede opsætninger. Måledata kan lagres, dokumenteres og overføres via Bluetooth® eller USB til DakMaster™ Mobile App for enkel rapportering og fuld sporbarhed.
Med kombinationen af avanceret ultralydsteknologi, høj målesikkerhed og intuitiv betjening samler Dakota CMX10-DL en lang række inspektionsmuligheder i ét instrument og giver virksomheder et stærkt værktøj til moderne korrosions- og materialekontrol.