Hans Schourup indgår kontrakt med det danske Forsvar

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Schourup A/S

Hans Schourup er valgt som den éne ud af fire leverandører af pallereoler og andet lagermateriel, som skal leveres til Forsvarets lagre i Danmark over de næste 4 år

Udbuddet af lagermateriel blev udbudt som EU udbud, og hos Hans Schourup var man ikke i tvivl: Dette var et udbud, man absolut skulle deltage i.

”Det har været en fornøjelse for os at udarbejde tilbud til så veldefineret og gennemarbejdet udbudsmateriale, og det er vigtigt for leverandøren at overholde alle detaljerne i en sådan licitation korrekt, således tilbuddet afleveres konditionsmæssigt” siger salgsdirektør Christian Haldager. 

Christian Haldager var ansvarlig for at udarbejde tilbud i forbindelse med udbuddet, og han ser tilbage på en lang proces, som nu har båret frugt.

”Mixet af underleverandører på rammeaftalen er interessant, fordi vi alle har noget at bringe til bordet. Så for Forsvaret handler det om, at få de rigtige løsninger, til de rigtige priser,” fortæller Christian Haldager, og fortsætter: 

”Vi er inde i loopet med en 4-årig aftale, og vi ser frem til samarbejdet med Forsvaret om optimal udnyttelse af både kvadratmetre og kubikmetre på deres lagre i hele landet. Vi ser især frem til de større projekter, og allerede nu arbejder vi på en optimeringsløsning til et af Forsvarets lagre”.  

”Vi kan ikke sætte en kommerciel værdi på aftalen, det er for tidligt, men at vi har visse forventninger skal ikke være en hemmelighed, og vi har arbejdstøjet på, når opgaverne melder sig!”, slutter Christian Haldager.

>> LÆS OGSÅ: Pallereoler til fryserum, kølerum og tørvarelager 

 FAKTA OM UDBUDDET:

  • Forsvarets lagre er geografisk spredt over hele Danmark.
  • De forskellige lagerlokationer varierer meget både i forhold til antal kvadratmetre og højde. Nogle lagre er helt ned til 50 kvadratmetre, og andre er mere end 10.000 kvadratmetre, og varierer i en højde fra 4 meter og op til 10 meter.
  • Forsvaret råder både over opvarmede og kolde lagerrum, og lagerindretningen skal derfor fungere optimalt under forskellige temperaturforhold.
  • Løbetid: 4 år
  • Anslået udbudsværdi: 16 mio. DKK.

 

Fotograf: Peter T. Staggemeier. Venligst udlånt af Flyvevåbnets Fototjeneste


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Schourup A/S

Sletvej 2 D
8310 Tranbjerg
Danmark
Hans Schourup A/S

Send til en kollega

0.117