23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Lambaek producerer egen nitrogen med PtX-anlæg

Hos Lambaek A/S i Lem har man investeret i en løsning, der gavner både forretningen og klimaet. Strømmen fra solcellerne på taget bruges nu i et nyt Power-to-X-anlæg, som producerer nitrogengas direkte til produktionen. Det betyder mindre CO₂-udledning, færre transporter og større kontrol over forsyningen.

Nitrogengassen bruges i vores laserskærer. Tidligere fik vi den leveret med tankbil hver uge, men nu producerer vi den direkte på adressen. Det betyder samtidig, at den store udvendige tank kan fjernes.

– Det her er vores egen lille Power-to-X-løsning. Vi bruger grøn strøm fra solcellerne på taget til at fremstille nitrogen – noget, vi tidligere fik leveret udefra. Det betyder mindre transport, lavere udledning og en bedre udnyttelse af vores energi, fortæller vores direktør, Søren Lambæk.

Investeringen blev ikke besluttet fra den ene dag til den anden. Vi havde længe fulgt udviklingen inden for teknologien, og da der opstod mulighed for en god handel i forbindelse med HI-messen, valgte vi at slå til. Leverandøren kunne først bruge anlægget på sin messestand, hvorefter det blev kørt direkte til os i Lem.

Når solen får værdi

Vores nitrogenanlæg udvinder nitrogen fra den omgivende luft og drives primært af strøm. Når produktionen står stille i weekender og ferier, kan vi bruge den overskydende strøm fra solcellerne til at producere nitrogen. Gassen lagres i en række flaskebatterier ved et tryk på op til 300 bar.

– Vi udnytter nu den strøm, som vi tidligere sendte ud på elnettet, til noget, der skaber direkte værdi i vores egen produktion. Det er godt for både miljøet og økonomien, fortæller vores direktør, Søren Lambæk.

Anlægget kører stabilt og uden udfordringer. På en solrig weekend kan det producere og lagre nitrogen nok til tre dages produktion på vores laserskærer.

– Vi sparer både på indkøb og transport af nitrogen, samtidig med at vi reducerer miljøbelastningen, fortæller Søren Lambæk.

Ikke bare en grøn fjer i hatten

Det nye anlæg er endnu et led i de energiforbedringer, vi allerede har gennemført. Det gælder blandt andet sensorstyret LED-belysning, CTS-styring af trykluft, varme og ventilation samt et generelt fokus på energioptimering.

– Det passer rigtig godt ind i den måde, vi allerede arbejder på. Vi har systemer, der styrer vores energiforbrug præcist, og nu har vi koblet nitrogenproduktionen på det samme tankesæt, tilføjer Søren Lambæk.

Power-to-X-anlægget er skalerbart og kan udvides til en større kapacitet – også hos virksomheder med flere laserskærere. Anlægget er samtidig udstyret med automatisk overvågning og kan selv starte produktionen, hvis niveauet i nitrogenlageret bliver for lavt.

Et lille skridt - med signalværdi

Med anlægget har vi taget endnu et skridt mod at reducere vores klimabelastning.

– Vi producerer stadig dele i metal og plast, men vi gør det med omtanke. Det handler ikke om at være perfekt, men om løbende at tage skridt i den rigtige retning. Vi tror på, at både kunder og samarbejdspartnere sætter pris på virksomheder, der opfører sig ordentligt og tager ansvar for deres miljøpåvirkning. Flere kunder stiller også krav til deres leverandører, og det bakker vi op om, afslutter Søren Lambæk.

Lambaek A/S
Nylandsvej 11
6940 Lem St
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10476305

Kontaktperson

Søren Lambæk
CEO / Administration
+45 97341199 post@lambaek-as.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03