23948sdkhjf

Ny deletjeneste har potentiale til at hapse håndværkernes kunder

| Medlemsnyhed | Indrykket af Heymate ApS

En ny app vil gøre det muligt at købe sig til håndværkerydelser af andre privatpersoner.

Først var der Uber og så Airbnb - de deleøkonomiske platforme ser ud til i den grad at være kommet for at blive, og det har forårsaget kvaler for henholdsvis den professionelle taxabranche og hotelbranche.

Nu er der kommet en ny app på banen, der har potentiale til at give håndværkerne den samme hovedpine.

App’en Handyhand stiller nemlig en platform til rådighed, hvor private kan udbyde opgaver, og andre private kan tilbyde at løse dem. Det kan for eksempel være hjælp til havearbejde, vinduespudsning, rensning af tagrender og andre mindre håndværkeropgaver.

“Målet med Handyhand er at gøre det nemmere for folk at få løst ting i hjemmet på en sikker og billig måde,” siger Kenneth Andersen, der er en af stifterne af sitet.

En del af fremtiden

Deleøkonomien, der er altså er betegnelsen for at dele hinandens kompetencer og ejendele, er en samfundsøkonomisk tendens, som regeringen billiger.

Her har man blandt andet nedsat Disruptionrådet, der, ifølge beskrivelsen på deres hjemmeside, skal “analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan man sikrer et stærkt Danmark, der får grebet alle mulighederne i den teknologiske udvikling.”

De deleøkonomiske forretningsinitiativer kan nemlig især tilskrives den digitale udvikling. Handyhand er samtidig også et eksempel på et firma, der udelukkende eksisterer online.

Men der er dog et problem - og det er af en sådan grad, at det har fået Uber til at lukke sine forretninger i Danmark.

Når private udbyder deres arbejdskraft på de deleøkonomiske platforme, kan de nemlig gøre det væsentligt billigere end de professionelle, hvis de vælger ikke at betale skat og moms af deres indtægt, selvom loven kræver det.

Private er ikke på samme måde som de professionelle virksomheder underlagt krav, regler og standarder fra staten, og det betyder, at de kan tilbyde deres tjenester til en lavere pris.

Da Uber kom til Danmark, begyndte den etablerede taxabranche altså at bløde kunder og passagerer til den app-baserede tjeneste, og det førte til voldsomme demonstrationer og protester, der til sidst fik Uber til at trække sine forretninger ud af landet.

Om det vil komme lige så vidt med Handyhand vil kun tiden vise. Indtil videre har tæt på 11.000 private registreret sig på sitet.   

Medlemsnyhed

Indrykket af
Heymate ApS

Klostergade 56 C
8000 Aarhus C
Danmark
Heymate ApS

Send til en kollega

0.153