23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Regenerative servomotorstyring op til 220kW

Produktnyt

Mitsubishi, der er blandt Hans Følsgaard A/S’ mest populære agenturer, har med deres HG-JR serie af servomotorer skabt en løsning, der giver en optimal pladsbesparende installation og driftsøkonomi. Desuden kan servomotorerne fungere regenerativt i mange applikationer  

Motorer er den nok væsentligste komponent inden for automatikbranchen, men diskussionerne om valg af den optimale motorløsning kan være mange og lange – og i sidste ende handle om, hvad der er bedst til den aktuelle applikation.

Mitsubishi, der er blandt Hans Følsgaard A/S mest populære agenturer, leverer med deres serie af AC-servomotorer en løsning, der opfylder en masse af de krav til såvel funktion som energioptimal brug, som industrien stiller til deres automationsdrev.

Motorserierne er ekstremt alsidig og dækker paletten af ydelser fra 50W op til 220kW, så uanset om man har brug for en simpel papirfremføring til printere eller en kraftig motor til en industriel centrifuge eller valse, så findes der en motortype.

HG-JR serien er til dem der har brug for meget kraftige servomotorer. De findes i effekter fra 500W til 220kW. Alle er styret af nyeste forstærkerteknologi, som potentielt giver en række energitekniske fordele.

I HG-JR seriens tilfælde kan man fra motoreffekter på 11kW og op arbejde med regenerative drev, hvor motorens bremseenergi ved roll-off af applikationen kan føre den mekaniske energi tilbage til det elektriske system. Dette er en stor fordel ved multi-akse systemer hvor energien så enten anvendes af andre servomotorer eller sendes tilbage til nettet. Princippet er at Mitsubishis forstærkere forsynes via en DC-bus forbindelse fra en fælles AC/DC converter. Dermed kan man opnå en pladsbesparende installation samtidig med en energioptimal løsning.

Hvad der er lige så interessant er, at AC-servomotorer er i stand til at opretholde op til 70 procent af motorernes nominelle moment som et rent holdemoment. Man kan altså ”låse” sin applikation med servomotorerne på samme måde som i en robot løsning – og igen med muligheden for regenerativ effekt for ydelser over 11kW. Er der behov for ekstra kræfter, kan motorerne kortvarigt leverer op til 300% af deres nominelle ydelse.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Hans Følsgaard A/S
Automation v. Carsten Olesen
Tlf.: 43 20 86 00 
e-mail: hf@hf.net
web: www.hf.net

 

 

Om Hans Følsgaard A/S:

Hans Følsgaard A/S er grundlagt i 1922 som et teknisk handelshus, og virksomheden fungerer også i dag som leverandør til og teknikpartner for flere tekniske brancher. Hans Følsgaard A/S dækker industriens behov inden for områder som automation, elektronik, el-teknik, kabler, kraftteknik, grøn energiteknik samt telecom.

Virksomheden har hovedkvarter i Den hvide By i Køge foruden et salgs- og support-kontor i Ry. Hans Følsgaards A/S betjener det norske industri- og energimarked gennem datterselskabet HF Danyko i Norge, ligesom et tysk kontor supporterer et stadigt større marked for tekniske løsninger i Tyskland. Samlet beskæftiger Hans Følsgaard 75 medarbejdere.

 

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

MR
Mads Rønnov
Content Creator
+45 43208661 Mro@hf.net

Send til en kollega

0.062