23948sdkhjf

Savværk med store krav til driftssikkerhed valgte monteringsværktøj og Service On Site

| Medlemsnyhed | Indrykket af Atlas Copco Industrial Technique

For Vida Sågverk i Sverige er effektiv forebyggende vedligeholdelse afgørende for en uforstyrret produktion.

Siden man udskiftede de traditionelle møtrikspændere og momentnøgler med pulsværktøjer fra Atlas Copco, er serviceteknikernes arbejde blevet nemmere, mere effektivt og mere sikkert. Med en Service On Site-aftale har man desuden garanti for, at pulsværktøjerne altid har den rette ydeevne og giver det rigtige moment

"Det er vigtigt at sikre effektiviteten”, siger Lars Rapp, vedligeholdelseskoordinator på savværket, som en kommentar til, at teknikerne efter skiftet til pulsværktøj ikke behøver udføre nær så mange arbejdstrin som før. De skal heller ikke bruge flere forskellige slags værktøj, da pulsværktøjerne  (pulserende industrielle møtrikspændere) kan løse flere opgaver.

 

På savværket laver man service og forebyggende vedligehold hver aften og nat på samtlige produktionslinjer. Fire teknikere sørger for, at skærestålene er toptrimmet, de tjekker og vedligeholder transportbåndene, gør rent og laver nødvendig service. Skærestålene udskiftes og slibes efter hvert skift. Tidligere var udskiftningen tidskrævende, da teknikerne anvendte møtrikspændere uden fraslag og momentnøgler til at løsne og spænde boltene. Det krævede flere arbejdsgange og forskellige typer værktøj, hvilket blev ineffektivt og usikkert kvalitetsmæssigt i og med, at det var let at komme til at glemme at bruge momentnøgle på samtlige bolte.

 

Ønskede at minimere risikoen for driftsforstyrrelser
For godt seks år siden besluttede savværket at investere i Atlas Copcos industrielle pulsværktøjer. Nogle af de vigtigste årsager til valget af pulsværktøj var, at man ville sikre korrekt moment og samtidig forenkle teknikernes forebyggende vedligeholdelses- og servicearbejde. Savværket ønskede endvidere at forbedre sikkerheden og minimere den risiko for produktionsforstyrrelser, man tidligere oplevede, fordi det var vanskeligt at sikre korrekt moment.

 

”Vi arbejder rigtig meget med forebyggende vedligeholdelse, og der må man tænke hele processen igennem”, siger Lars Rapp. Det har Vida Sågverk gjort ved i et par omgange at indkøbe flere pulsværktøjer, men også ved at tegne en Service On Site-kontrakt med Atlas Copco. Sammen med sin kollega Jimmie Bergkvist nåede Lars Rapp frem til, at en servicekontrakt tilpasset savværkets behov var den bedste måde at sikre planlagt vedligeholdelse af værktøjerne. En servicetekniker fra Atlas Copco kommer til savværket og udfører service og kalibrering af pulsværktøjerne. For savværkets teknikere betyder det, at de altid kan stole på deres udstyr. De ved, at pulsværktøjerne har den rette ydeevne, altid er tilgængelige, og at boltene spændes med det rigtige moment.

”Vi synes, at det fungerer supergodt med Service On Site. For os er det meget vigtigt, at vi kan stole på vores udstyr, og pengene er hurtigt tjent hjem, når man regner på, hvad et driftsstop koster”, slutter Lars Rapp.

 

Fordele med Atlas Copcos pulsværktøj

  • Forbedret effektivitet: Teknikernes arbejde bliver mere effektivt, da pulsværktøjerne klarer flere monteringsopgaver. Vedligeholdelsesarbejdet kan udføres hurtigere og med højere kvalitet. En mere effektiv vedligeholdelse optimerer produktionstiden.

  • Forbedret ergonomi: Pulsværktøjerne støjer mindre og giver betydeligt færre vibrationer end traditionelle møtrikspændere. Risikoen for skader og arbejdsrelaterede sygemeldinger med de omkostninger, det medfører, reduceres. Samtidig garanteres, at værktøjerne opfylder kravene i den gældende arbejdsmiljølovgivning.

  • Forbedret kvalitet: Med pulsværktøj kan bolte altid monteres i henhold til specifikationer. Korrekt montering minimerer sikkerhedsrisici, forebygger unødvendig omarbejdning og risikoen for driftsstop

Se produkterne her:

 

For mere information om vores produkter, uddannelse og serviceydelser kan du kontakte:

tools.dk@dk.atlascopco.com
Tlf.: +45 43237000

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Atlas Copco Industrial Technique

Naverland 22
2600 Glostrup
Danmark
Atlas Copco Industrial Technique

Send til en kollega

0.203