23948sdkhjf

Anders er udlært elektriker hos EL:CON i Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Anders Baastrup er udlært elektriker den 5. juli 2018 hos EL:CON i Aarhus – og det med et flot 12-tal på svendeprøvebeviset.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

»Jeg har knoklet for at få gode karakterer – og det er en god fornemmelse, når det lykkedes,« siger den nyudklækkede elektriker.

Anders er i øjeblikket tilknyttet EL:CONs entreprise på Aarhus Teater, og det passer ham rigtig godt at være i Projektafdelingen: »Jeg håber på, at jeg får mulighed for at beskæftige mig med sceneteknikken her på Aarhus Teater. Jeg beskæftiger mig meget med lys og lyd, og jeg har mit eget mobile diskotek som fritidsinteresse.«

I øjeblikket er EL:CON-teamet i gang med grundinstallationerne i Aarhus Teaters fredede bygninger.

Fra arbejdsdreng til voksenlærling
Anders startede som arbejdsdreng i EL:CON, før han fik mulighed for at komme i voksenlære – og nu er han udlært elektriker: »Al læring er spændende. Ja OK, der er måske knap så meget spænding i at trække føringsveje i timevis – men så lærer man det grundigt.«

Projektleder Kim Kallesøe supplerer: »Vi er glade for, at Anders vil fortsætte hos EL:CON. Han arbejder selvstændigt, og vores kunder siger, at Anders er rar at omgås.«

»Jeg har været tilfreds med at være lærling i EL:CON. Især fordi jeg har oplevet at have gode kollegaer i de forskellige afdelinger, jeg har været tilknyttet gennem lærlingeperioden. Men også fordi at EL:CON som den eneste elektrikervirksomhed i Danmark har skræddersyede moduler på Den jydske Haandværkerskole til os lærlinge,« mener Anders.

Stort tillykke Anders:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.162