Innovativt byggemateriale får vigtig europæisk dokumentation fra ETA-Danmark
ETA-Danmark har for virksomheden Fiberline Composites udstedt den første ETA (European Technical Assessment) for konstruktionsprofiler i glasfiberkomposit
og har dermed skabt grundlaget for, at Fiberline Composites kan CE-mærke sine konstruktionsprofiler. I årtier har CE-mærkning af velkendte byggematerialer såsom stål og beton været obligatorisk, men med den nye CE-mærkning er vejen også banet for nye konstruktionsprofiler inden for byggeri.
Et succesfuldt parløb mellem ETA-Danmark og Fiberline Composites har banet vejen for helt nye muligheder inden for byggebranchen. Fiberline Composites har arbejdet målrettet på, at dets produkter lever op til forskellige europæiske krav, og ETA-Danmark har bidraget med teknisk viden i forhold til at opnå den Europæiske Teknisk Vurdering (ETA’en) samt stået for dialogen med de eksterne aktører på europæisk plan.
Læs meget mere på www.etadanmark.dk