23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sommerudflugt til Egeskov Slot

SP Technologies og søsterselskabet Process Engineering har afholdt deres årlige sommerudflugt som i år gik til Egeskov Slot.

Det gamle slot på midtfyn med 460 års historie og spændende udstillinger havde arrangeret en skattejagt for børn og voksne. 8 poster skulle findes rundt i parken og på slottet og kryptiske spørgsmål skulle besvares/udregnes/gættes, samtidig skulle 8 andre spørgsmål besvares hvor løsningen kunne findes i Egeskovs udstillinger. Rigtige svar gav adgang til skattekisten med belønningen.

Til de modige var Tree Top Walking et hit med en ca. 50 meter lang “parkour” lignende bane. Til dem der ville blive på jorden kunne der ses klassiske køretøjer som biler, motorcykler, fly, redningsbiler og den fine særudstilling af Puch knallerter. Eller gå en tur i den store labyrint eller på legepladsen med børn og børnebørn.

Til frokost var en super lækker buffet og kaffe/kage, og det var ens egen skyld hvis man gik sulten fra bordet.

En PE og SP sommerudflugt uden regn er sjælden og denne var ingen undtagelse. Da vi sidst på dagen fik udleveret sandwich/drikkelse til hjemturen, åbnede himlen sig og regnen væltede ned. Få nåede bussen uden at blive våde mens andre blev gennemblødte, men vi skulle da heldigvis kun hjem.

Tak for en dejlig dag i hyggelig selskab med kollegaer og deres familier.

https://sptech.dk

https://www.linkedin.com/company-beta/10835586/

SP Technologies ApS
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27674623
P nummer: 1010492633

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031