23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Lasersvejsekabiner bygget på sikkerhed 

Finske PRP Solutions har aktuelt indgået en agenturaftale med Timesavers Nordic, der nu skal forhandle deres program af flytbare lasersvejsningskabiner med produktnavnet ProCab LITE. 

PRP Solutions nye produktprogram hedder ProCab LITE, som er kabiner til lasersvejsning.

”Produktområdet er det nyeste skud på stammen hos producenten i Finland. Det er sikkerhedskabiner fra den øverste kvalitetshylde,” siger Casper Grud Petersson, Head of sales Scandinavia og co-owner hos Timesavers Nordic med kontor i Hedensted.

Med kabinen, som er bygget i en ikke-brandbar sandwichkonstruktion, får kunden ifølge Casper Grud Petersson afskærmet lasersvejsning og laserstråling i et dedikeret og godkendt arbejdsområde og forbedrer derved den samlede produktionssikkerhed markant.

”De vigtigste fordele for kunden er, at kabinen kompromisløst beskytter de medarbejdere, der arbejder i området. Det kan være meget farligt at blive ramt af både direkte og reflekteret stråling,” pointerer han.

Kabinen, der er CE-mærket og overholder EU’s sikkerhedskrav, er bygget modulært og kan tilpasses efter kundens individuelle produktionsbehov. Derudover er kabinen nem at installere og kan let flyttes til et andet arbejdsområde.

”Vi kommer med en løsning, der giver et kontrolleret og driftssikkert arbejdsmiljø. Kabinen er desuden udstyret med et sikkerhedssystem, der sikrer, at lasersvejsningen straks stopper, hvis døren bliver åbnet ind til kabinen,” siger Casper Grud Petersson.

Der kan også tilkøbes boks til elinstallationer og belysning samt kameraovervågning og display, så man udefra kan følge svejseaktiviteterne inde i kabinen.

”Med ProCab LITE udvider vi vores vifte af løsninger til metalindustrien og kommer til at stå stærkere på markedet,” siger Casper Grud Petersson.  

Kabinen er modulopbygget i intervaller på 600 mm. Størrelsen kan for eksempel være 6000 x 3600 mm eller 4200 x 4800 mm. Timesavers Nordic fik agenturkontrakten på plads med den finske virksomhed i maj i år.

 

 

 

   

Timesavers Nordic ApS
Kystvej 17 st.th.
7130 Juelsmnde
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37321338

Kontaktperson

Casper Grud Petersson
Head of sales
+45 29213166 casper@timesaversnordic.com
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|