Præcision er et must. Det samme er 3D rørlaserskæring.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Quicktube

Aquila Racing Cars har specialiseret sig design af racerbiler, som kan samles med mindst muligt brug af værktøj. Det sætter meget høje krav til præcisionen i fremstillingen af enkeltdelene, som bliver laserskåret hos QuickTube.

Aquila Racing Cars A/S er Skandinaviens eneste producent af racerbiler, og designer, udvikler og bygger biler til ”gentleman drivers” såvel som topprofessionelle racing teams. Aquila har specialiseret sig i at designe gennemtænkte emner, som er konstrueret til at kunne samles med mindst muligt brug af værktøj. Det er et avanceret, men samtidig simpelt, puslespil hvor præcision er afgørende.

”I vores branche konkurrerer vi mod lande med lave lønomkostninger. Hos Aquila insisterer vi samtidigt på at levere dansk, håndlavet kvalitet, hvilket er to ting, der harmonerer dårligt. Vi er derfor nødt til konstant at være på forkant med de teknologiske muligheder for at forblive i førerfeltet”, fortæller administrerende direktør hos Aquila Racing Cars, Dan Suenson.
 
”På en fagmesse mødte vi QuickTube og blev introduceret til deres ydelser og evner inden for 3D rørlaserskæring. Det gjorde indtryk og vækkede vores interesse for at høre mere om mulighederne. Normalt indebærer vores produktion af motorrammer en del manuelle arbejdsgange som fx save, fræse og vinkelskære. Vi fik en pris fra QuickTube på laserskæring af delene til rammerne, og det afslørede store tidsmæssige besparelser. Så det blev faktisk starten på vores samarbejde med QuickTube. Ved produktion af enkeltstyk bruger vi ikke teknologien, det kan ikke svare sig. Men så snart der skal laves flere i en serie, kan det ganske enkelt ikke hænge sammen, uden at emnerne laserskæres hos QuickTube. Så enkelt er det.”
 
QuickTube har bl.a. leveret delene til motorrammen på Aquilas ”Synergy” serie, samt profiler til opbygning af specialtrailere til motorsport. Alt leveres som laserskårne højstyrkerør i stål, hvor charge- og certificeringsnumre er lasergraveret i delene.
 
”Hele vores koncept er bygget op omkring at det skal være let at samle og svejse chassiset ved brug af et minimum af værktøj. Det sætter meget høje krav til præcisionen i fremstillingen af enkeltdelene. En af de helt store styrker ved at anvende 3D rørlaserskårne emner er netop, at præcisionen er helt i top – der er ingen risiko for menneskelige fejl. Det er med til at underbygge vores position som leverandør af et kvalitetsprodukt” fortæller Dan Suenson, og konkluderer:
”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med QuickTube. Det er en meget erfaren og fleksibel sparringspartner, som taler samme sprog som os når det gælder gennemtænkte løsninger”.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Quicktube

Egestubben 1B
5270 Odense N
Danmark
Quicktube

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.121