Dansk Maskinindustri A/S opgraderer fra NAV til Tracelink
Dansk Maskinindustri A/S valgt at tage næste skridt i deres digitalisering.
Dansk Maskinindustri A/S har gennem flere år været kunde hos Tracelink, og har hidtil anvendt en enklere løsning med integration til ERP-systemet Navision, hvorfra de styrede deres certifikater. De har nu valgt at udvide deres brug af Tracelink og flytte certifikathåndteringen fuldt over i systemet. Samtidig samler de deres økonomi i e-conomic.
Beslutningen er drevet af et stigende behov for bedre sporbarhed og et mere tidssvarende system til at understøtte produktionen. Som Mikkel Nielsen, Business Operations Manager hos Dansk Maskinindustri, beskriver det: “Navision er ved at være et forældet system og lever ikke længere op til de krav, vi har i forhold til vores produktion, da vi har et stort fokus på sporbarhed igennem hele produktionen.”
Automatisering giver bedre overblik og færre fejl
Med overgangen til Tracelink får Dansk Maskinindustri en mere sammenhængende og systemstøttet arbejdsgang, hvor data registreres ét sted og genbruges på tværs af produktionen. Det skaber større ensartethed i data og frigiver tid hos medarbejderne, som tidligere blev brugt på manuelle processer.
“Tracelink automatiserer en masse bagvedliggende processer, der tidligere har været styret manuelt. Denne automatisering gør, at vi mindsker manuelle registreringer og dermed kan undgå de menneskelige fejl, der kan opstå igennem manuelle registreringer.”
Derudover giver Tracelink virksomheden et bedre beslutningsgrundlag. Med adgang til detaljerede rapporter og struktureret data får Dansk Maskinindustri et klarere overblik over både produktion og lager, hvilket styrker den daglige planlægning.
"Vi vil ikke kun bruge Tracelink til certifikathåndtering. Systemet indeholder en række stærke værktøjer og rapporter, der gør det
nemmere, at styre vores produktionsplanlægning og giver os bedre indsigt i vores produktionsflow og lagerstyring.”
For Dansk Maskinindustri markerer skiftet en naturlig udvikling fra en ældre ERP-løsning til en mere moderne og fleksibel platform, hvor sporbarhed, automatisering og overblik går hånd i hånd.