23948sdkhjf
Del siden
Annonce

TwinCAT 3 Building Automation: Ny generation af software til byggeautomation

Beckhoff præsenterer seneste generation af software til byggeautomation - TwinCAT 3 Building Automation på El & Teknik i Odense fra 15.-17. maj.

TwinCAT 3 Bulding Automation kan kombineres med TwinCAT 3-moduler til HMI, IoT, Analytics og Scope og samler dermed alle vigtige funktioner til styring af bygningsinstallationer i ét værktøj.

At køre al styring og drift på én intelligent, åben softwareplatform er den eneste måde at optimere effektivt på. Derfor er TwinCAT 3 Building Automation godt nyt for byggeindustrien.

Den nye software giver brugere adgang til IoT-kommunikation, cloudbaseret analyse af bygningsdata og hurtig udformning af individuelle brugergrænseflader. Derudover kan brugere udnytte funktionerne i automationsplatformen TwinCAT 3 til styring af bygningsinstallationer, bl.a. fuld Visual-Studio®-integration, et integreret udviklingsmiljø, otte programmeringssprog med interaktive moduler i én runtime, mulighed for at genanvende kildekode, samt skalerbarhed på forskellige controllerplatforme.

Ved at kombinere TwinCAT 3 Building Automation med de utallige softwaremoduler i TwinCAT 3 får systemintegratoren eller programmøren en komplet værktøjskasse, som dækker samtlige funktioner og systemer inden for bygningsautomation. Det gør det hurtigere, enklere og forbedrer kvaliteten.

Én samlet programmeringsplatform til byggeri

-TwinCAT 3 Building Automation er en ny softwareløsning, som reducerer programmeringstiden og integrerer alle essentielle funktioner fra enhver installation og ethvert system i moderne bygningsautomation. Softwaren sikrer realtidskontrol med alle installationer og systemer og er nem at arbejde med, siger Morten Rasmussen, Account Manager BA, Beckhoff Automation. 

TwinCAT 3 Building Automation bygger på Beckhoff’s åbne platform til produktionsindustrien, som giver en væsentlig mere fleksibel adgang til at udnytte data.

Få glæde af alle TwinCAT-moduler

Med TwinCAT HMI-software kan brugere hurtigt skræddersy en intuitiv brugergrænseflade, som passer til deres behov. TwinCAT IoT skaber forbindelse fra PC-baserede controllere til skyen, så individuelle bygningsdata kan sendes op i skyen, eller så man kan anvende cloudservices.

Når de cloudbaserede bygningsdata er analyseret, kan man integrere disse direkte i de PC-baserede controllere ved hjælp af TwinCAT Analytics. Dette giver maksimal gennemsigtighed, muliggør prædiktiv vedligeholdelse og øger sikkerheden mod potentielle fejl. Som et big data-oscilloskop integreret i controlleren sikrer TwinCAT Scope overskuelig visualisering af store datamængder og øger gennemsigtigheden på data ved hurtigt at sammenligne og evaluere de målte værdier.

Beckhoff Automation ApS
Birkemose Allé 1
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28283571
P nummer: 1010958675

Kontaktperson

LL
Linette Lyngbaek
l.lyngbaek@beckhoff.com

Send til en kollega

0.047