23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BILA udvider produktionen på Mors

Hidtil har BILA kun benyttet en fjerdedel af den gamle møbelfabrik Bodilsens bygninger, som automatiseringsvirksomheden købte for snart 3 år siden.

Men behovet for udvidelse er efterhånden blevet så stort, at BILA nu starter med at tage de resterende 14.000 kvadratmeter i brug og åbner dørene til en ny og større produktion.

Der er stor efterspørgsel på automatiseringsløsninger, og det mærker man tydeligt hos den landsdækkende automatiseringsvirksomhed BILA med hovedsæde på Nykøbing Mors.

BILA, der siden 1988 har specialiseret sig i at hjælpe industrikunder til effektiviseret produktion og øget omsætning gennem automatiseringsløsninger og robotteknologi, har travlt. Virksomheden har inden for de senere år været i konstant vækst, og for at imødekomme den store efterspørgsel på deres løsninger, har det været nødvendigt at udvide og flytte produktionen til en adresse længere nede ad vejen.

Endnu større fokus på produktudvikling

Den nye produktion giver mulighed for at øge produktiviteten og arbejde mere fokuseret på produktudvikling til gavn for virksomhedens kunder. Det fortæller Per Bech Rasmussen, COO hos BILA:

– Investeringen i en større og mere effektiv produktion betyder først og fremmest, at vi kan sikre hurtigere levering til vores kunder. Og på sigt vil vi lave en automatiseret produktion med robotter og andre automationsløsninger.

Produktion skal bibeholdes på Mors

I 2015 opkøbte BILA fabriksbygningerne efter den tidligere møbelfabrik Bodilsen. Dengang blev 5.000 m2 ud af de i alt 19.000 m2 taget i brug, og det er her, BILAs serviceafdeling og BILA-virksomheden PALOMAT i dag har adresse. Og med indvielsen af den nye produktion er de resterende kvadratmeter nu også taget i brug.

– I starten var det planen, at de resterende kvadratmeter skulle lejes ud til eksterne virksomheder i området. Men det stod hurtigt klart for os, at vi selv ville få behov for pladsen, fortæller Per Bech Rasmussen og uddyber:

– Det er vigtig for os at bibeholde vores produktion på Mors, og med det nye set-up har vi skabt fundamentet for flere udvidelser og arbejdspladser i fremtiden.

Den nye produktionshal bliver officielt indviet fredag den 4. maj kl. 13, hvor alle medarbejdere og deres familier er inviteret indenfor til rundvisning.

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 1000321731

Send til en kollega

0.032