Kursus i pneumatik hos Metal Work Danmark og Aarhus Maskinmesterskole
Metal Work Danmark A/S tilbyder i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole et specialiseret kursusforløb i pneumatik, hvor teori og praksis kombineres i moderne undervisningsfaciliteter. Kurset er målrettet teknikere, maskinmestre og andre fagfolk, der arbejder med pneumatiske systemer i industrien.
Aktuelt er der planlagt et ”basis pneumatik” kursus i maj den 28.-29. maj 2026.
Undervisningen foregår på Aarhus Maskinmesterskole i højteknologiske rammer, hvor deltagerne får mulighed for både at arbejde praktisk med komponenter og samtidig opnå en solid teoretisk forståelse af pneumatiske principper. Kurset er opbygget i to niveauer – Basis pneumatik og Avanceret pneumatik – så deltagerne kan vælge det niveau, der passer bedst til deres erfaring.
Basisforløbet giver en grundlæggende introduktion til pneumatik, herunder fysiske principper, luftbehandling, komponenter og grafisk symbolik. Kurset gennemføres over tre dage med en kombination af fremmøde og online undervisning.
Det avancerede kursus går et skridt videre og fokuserer blandt andet på elektropneumatik, grundlæggende PLC-programmering, avancerede komponenter, fejlfinding samt anvendelse i eksempelvis gantry-systemer. Her arbejdes der mere dybdegående med integrationen mellem pneumatik og automatiserede styringssystemer.
Undervisningen understøttes af en digital onlineplatform, hvor kursusmaterialer er tilgængelige før, under og efter undervisningen. På den måde kan deltagerne fortsætte læringen og bruge materialet i deres daglige arbejde.
Kurserne afholdes i Aarhus, og der er mulighed for overnatning på Hotel Atlantic i gåafstand fra Aarhus Maskinmesterskole.