FMEA er et internationalt anerkendt værktøj, der kan bruges på alle typer af processer og produkter.
Formålet er aktivt at eliminere eller reducere fejl i en prioriteret rækkefølge efter deres konsekvenser, hvor hyppigt de optræder, og hvor let de kan blive fundet. En FMEA gennemføres inden en begivenhed sættes i gang, og denne investering i planlægningsfasen har ofte vist sig at kunne reducere ressourceforbruget senere i processen.
FMEA blev oprindeligt udviklet af det amerikanske militær efter 2. verdenskrig, og i 1960’erne blev metoden anvendt i forbindelse med Apollo-missionen. I 1980’erne blev den brugt af Ford og senere er den blevet ét af de mest anerkendte risikoledelsesværktøjer i verden.
I dette modul gennemgås FMEA, og deltageren opbygger en forståelse for, hvordan den kan bruges til minimering af risici i virksomheden og dens processer.