Virtual reality – gør det til et værdifuldt værktøj frem for en gimmick

| Medlemsnyhed | Indrykket af Kirkholm Maskiningeniører A/S

Virtual reality er for alvor er kommet på dagsordenen. Mange industrivirksomheder ser værdien i at bruge VR til designreview eller oplæring af servicemedarbejdere – men for at VR ikke bliver en gimmick, kræver det, at værktøjet bruges struktureret.

Af Nils Østergaard, industriel designer i Kirkholm Maskiningeniører

Selv om det er mange år siden, de første VR-briller så dagens lys, er det først nu, at teknologien har nået et niveau, hvor det giver mening at bruge den til mere end leg. Det er især udviklingen inden for grafikkort og skærmteknologien i VR-brillerne, som gør, at vi nu kan leve os ind i det virtuelle miljø og få en oplevelse af at være rigtigt tilstede - uden tekniske forstyrrelser. Og udviklingen er langt fra standset.

Den fysiske teknologi er nu så stærk, at det egentligt ikke er på det område, ”kampen” står. Udstyret skal ses som porten til din egen platform eller dit eget produkt. Det er altså ikke brillerne, der er det vigtigste. Det handler derimod om, hvordan du bruger teknologien og hvilke funktioner og oplevelser, du kan tilbyde dine brugere. Det er også derfor, vi har set virksomheder som fx Facebook og Google investere enorme summer i virtual reality. Kampen handler om at komme først, fastholde markedsandele og påvirke udviklingen til sin egen fordel.  

Men hvorfor er det lige nu, teknologien er på vej til at blive allemandseje? Generelt er teknologi mere tilgængeligt og mere brugervenligt end nogensinde før. Smartphones, apps og Siri er efterhånden blevet en så stor del af vores hverdag, at vi knap nok tænker over, at vi bruger det. Og netop det, at det kommer helt naturligt er afgørende. Vi er ikke bange for at kaste os ud i at bruge hverken den nyeste app eller virtual reality.

Virtual reality er realitet for industrivirksomheder

Med virtual reality kan du som industrivirksomhed komme helt tæt på dit produkt og afprøve det i skalaen 1:1 – inden det er produceret og blevet en fysisk realitet. Dét er særligt praktisk, når du skal optimere et stort produktionsanlæg eller lave designreview af en konstruktion. I VR-verdenen kan vi forholde os til højder, længder og rum på en måde, der ikke er mulig, når vi sidder foran en computerskærm. På skærmen er der en naturlig distance. Vi forholder os overvejende til aspekter, vi ønsker at belyse, gennem abstraktioner og målinger, som vi kan holde op mod skemaer og krav. Den slags review er gode, når vi forholder os til maskinen, og hvad den skal kunne.

OPLEV ET PRODUKTIONSDESIGN I VIRTUAL REALITY HER 

Men når vi skal forholde os til ”human machine interface” - interaktionen mellem menneske og maskine - bygger vi fysiske prototyper og mock-ups for at afprøve, om arbejdsfunktioner og -forhold fungerer i praksis. Den slags tager lang tid, kræver mange ressourcer og er dyrt. Det er her, virtual reality kommer ind i billedet som erstatning eller tilføjelse. Det er langt billigere og hurtigere at lægge en allerede eksisterende 3D-model ind i et VR-univers. 

Tag teten på teknologien

Vi kan hurtigt komme til at klassificere virtual reality som en gimmick, fordi det er opstået i underholdningsbranchen. Men ved at investere tid i at implementere og integrere denne gimmick i virksomheden er det muligt at gøre VR til et værdifuldt værktøj.

Det kræver, at du går metodisk til værks og bruger tid på at sætte dig ind i, hvad du skal have ud af at bruge det. Det er nødvendigt, at nogen tager teten og driver projektet med at integrere VR i din virksomhed. Udstyret skal sættes op og gøres klar. Der skal bygges et troværdigt miljø som fx en fabrikshal, hvor der kan stå et produktionsanlæg, og der skal skabes relevante interaktioner, hvor man fx kan gribe fat i et håndtag eller en kasse. Forberedelse er nøgleordet. Det er essentielt at holde fokus på at facilitere og guide, og du skal overveje, hvad du vil have ud af en VR-session. Hvis du fra start har en plan, kan du få målrettet feedback, der er guld værd i en udviklingsproces.

******

I Kirkholm er vi i fuld gang med at afprøve og integrere VR-teknologien i vores arbejdsprocesser. Vil du vide, hvordan du kan bruge VR i din forretning? Vi er altid klar på en uforpligtende snak – og vi vil også gerne vise dig vores VR-univers. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Kirkholm Maskiningeniører A/S

Godthåbsvej 33
8660 Skanderborg
Danmark
Kirkholm Maskiningeniører A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.166