23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Fremtiden kræver mere: BM2 investerer i 5-akset fræser

Hos BM2 Industri er en ældre drejebænk på vej på pension. Ikke fordi den er slidt op, men fordi fremtiden kræver mere.

Udløber
7. januar 2027

Hos BM2 Industri er en ældre drejebænk på vej på pension. Ikke fordi den er slidt op, men fordi fremtiden kræver mere. På pladsen, der bliver ledig i produktionen i Bøvlingbjerg, kommer en ny maskine, og der er tale om en avanceret fræser med 5-akset bearbejdning. 

”Vi har vurderet, at det er bedre at tage en ældre maskine ud og i stedet få noget nyt ind, der kan åbne for helt nye opgavetyper,” siger Jonas Christiansen, der ejer BM2 Industri sammen med sin far, Mogens Christiansen. 


Det er anden gang inden for blot et års tid, at BM2 Industri har taget et skridt fremad på maskinsiden.  
I begyndelsen af 2025 blev en Goodway GV 1600-drejebænk sat i drift – en investering, der især har styrket fleksibiliteten på mindre emner og givet mulighed for både boring, fræsning og drejning i én opspænding. 


Fra idé til investering 
Investeringen i en 5-akset fræser sker blandt andet, fordi det marked, BM2 Industri arbejder på, hele tiden udvikler sig. 
Med den nye maskine forventer Jonas Christiansens, at den samlede maskinpark er optimeret og kan byde ind på de opgaver, kunderne efterspørger i dag og de kommende år. 


”Den her investering er et naturligt skridt for os, og vi tror på, at det det er det rigtige at gøre. Det vil gøre os mere konkurrencedygtige, når det gælder bearbejdning af både større og mindre emner, og det kan forhåbentlig give adgang til nye markeder med mere komplicerede opgaver, som vi indtil nu ikke har haft maskinerne til at byde på,” siger han. 


For BM2 Industri er der tale om en større investering, men for Jonas Christiansen er det sund fornuft, og han peger på, at for at være en attraktiv og konkurrencedygtig underleverandør er det vigtigt at følge med den udvikling, der sker inden for industrien. 


”Det er en stor investering, men hvis vi ikke gør det nu, så kan vi risikere at stå om tre år og sige, at det skulle vi have gjort. Så ville andre i branchen have været foran, og for mig er ingen udvikling lig med afvikling.  


Kompetencerne følger med 
Ny teknologi kræver naturligvis nye kompetencer, og her er BM2 Industri også klar til fremtiden. 


”Med vores dygtige medarbejdere har vi allerede de nødvendige kompetencer til at betjene hele maskinparken, uanset om det er drejebænke eller fræsere,” forklarer Jonas Christiansen. 
Derudover er der i forbindelse med købet af den nye 5-akset fræser indgået en aftale om, at leverandøren sikrer, at medarbejderne bliver introduceret og klædt godt på til at betjene den nye maskine. 


”Hvis alt går vel, er fræseren oppe at køre umiddelbart efter sommerferien,” siger Jonas Christiansen. 


Udvidelse? Ikke lige nu 
BM2 Industri råder over jord, der muliggør en fysisk udvidelse af produktionsfaciliteterne, men det er ikke en del af planen her og nu. 
”Vi fokuserer på at udnytte de kvadratmeter, vi har, så effektivt som muligt,” siger Jonas Christiansen.

BM2 Industri A/S
Brørupvænget 16
7650 Bøvlingbjerg
Lemvig Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27232043

Kontaktperson

JC
Jonas Christiansen
Direktør
+45 61611833 jc@bm2.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01