23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Migatronic udvider kollaborativ svejserobotløsning med større strømkilde

Den kollaborative svejserobot CoWelderTM fra Migatronic A/S i Fjerritslev er en rentabel måde at komme i gang med svejseautomatisering på, selv for virksomheder der har lidt eller ingen erfaring med automatisering.

Migatronic udvider nu CoWelder-pakkeløsningen med flere pakker samt mulighed for at vælge en større robotarm og en større strømkilde, nemlig den nye højtydende svejsemaskine Sigma Select.

CoWelder leveres med alle dele inkluderet, som udover robotarm og svejsemaskine bl.a. tæller en teach/programmeringsenhed, afbalanceret bordophæng og ekstra robust svejsebrænder. Migatronic udvider nu pakkeløsningen med 13 nye pakker, så der er 14 i alt. Der er mulighed for at vælge en UR5 robotarm med en rækkevidde på 850 mm eller en UR10 robotarm med en rækkevidde på 1300 mm. UR10 har altså en større rækkevidde, som giver brugeren mulighed for at svejse endnu større emner på robotten end tidligere.

Sigma Select svejsemaskine som strømkilde
Ud over en større robotarm, er det nu muligt at vælge en CoWelder-pakke med Omega CoWelder 300 eller den nye Sigma Select svejsemaskine som strømkilde. Sigma Select-serien blev lanceret sidste år og er en fleksibel svejsemaskine, hvor kunderne kan tilpasse funktioner og egenskaber præcist efter deres behov.
Det betyder, at kunderne kan flytte de funktioner og svejseprogrammer, som de kender fra Sigma Select, med over i robotløsningen. Sigma Select fås med 400 ampere og flere funktioner og programmer end den Omega CoWelder 300 strømkilde, der hidtil har være en del af CoWelder pakken. Derfor kan kunderne nu udføre mere avancerede svejseopgaver med CoWelder end tidligere.

For eksempel er det muligt at svejse i store godstykkelser eller at lave TIG-lignende svejsesømme med DUO Plus funktionen. Gassparefunktionen IGC® (Intelligent Gas Control) er inkluderet i alle pakker. IGC® er især en fordel for en semi-automatiseret løsning som CoWelder, som i de fleste tilfælde vil have flere lysbuetimer og dermed naturligt flere start og stop end ved manuel svejsning.

Ekstra robust svejsebrænder
CoWelder er en unik løsning, der hele tiden bliver forbedret og tilpasset baseret på kundernes brugeroplevelser. I den forbedringsproces har Migatronic specialudviklet en brænderholder, der holder den ekstra robuste svejsebrænder på plads og gør robotarmen ekstremt fleksibel i sine rotationer. Når robotarmen roterer i sine seks akser, kan brænderen bevæge sig frit og svejse fra alle vinkler, sider og kanter.

Migatronic A/S
Aggersundvej 33
9690 Fjerritslev
Jammerbugt Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34485216
P nummer: 1001721060

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046