Fra flere og flere fokuseres der på, at stress bliver den fremtidige usikkerhedsfaktor for lederne i virksomhederne. Som en begrænsende faktor i strategiplanen og eksekveringen.

Kan medarbejderne følge med i en udvikling, hvor kravene til forandring og nye innovative tiltag konstant vælter ned over dem? Fra kunderne, fra konkurrenterne eller fra sin egen bestyrelse/ejer. Eller presset på selv at skabe og booste nye konkurrenceforbedrende arbejdsprocesser – fordi det er ens job som direktør eller ansvarlig leder.

Også presset fra medier og en selvforståelse om, at skal man være som et succesfuldt karrieremenneske og rollemodel, så skal man være på beatet på alle fronter. På jobbet, hvor eget krav til udvikling, performance, resultater og perfektion sidder som en turbolader i hjernen. Eget krav til sit image som familiefar eller -mor, med det rigtige hus og beliggenhed, løbe maraton, læse MBA, socialt aktiv og deltage i netværk ud over at bruge tid og være aktiv på de sociale medier.

Zap – zap – zap! Hurtigere og hurtigere. Mere og mere. Nye grænser udfordres

Det kræver sin mand eller kvinde at køre på i højeste gear både på job og i fritiden. Hvornår restitueres der? Nattesøvnen kortes af – ferien bruges til at planlægge og sætte mål – og man læser sine mails og får måske også opringninger på stranden på Costa del Feriested. Forskningen peger på, at hjernen restituerer ved dyb søvn – og får man ikke søvn nok, øges stress-risikoen.

Vi er forskellige. Nogle kan i længere perioder være på job 55 timer/ugen, andre 45 timer og nogle klarer ikke de 37 timer og ønsker ½ eller hel fridag. Eller nye udfordringer i privatlivet en periode skaber behov for mere ro på jobbet, fordi glasset allerede er fyldt helt op.

I Tyskland og Frankrig er der lovgivet om, at virksomheden ikke må kontakte medarbejderne i deres fritid – weekends, ferier, om aftenen. Er det den vej, vi skal gå i Danmark også?

Eller kan lederne blive bedre til stress-spotting og gribe ind? Sende medarbejderne hjem i stedet for de sidder og gør en opgave færdig 1-2-3 timer efter fyraften. Få en snak om nødvendigheden af, at de sender/svarer mails i fritiden. Kan de tillære sig at se signalerne og få en åben snak med medarbejderne om, at de måske presser sig selv for hårdt. Er der forståelse for, at nogle kolleger slipper med en kortere arbejdstid, eller får et break i en tid med alt for mange bolde i luften.

Vi mennesker er forskellige. Vi klarer udfordringerne forskelligt. Nogle gør noget (det minimale), andre gør det ”godt nok” og andre søger perfektionen i alt. Nogle synes, at det er OK at komme til møder uforberedt og som regel for sent – andre behøver ”kontrol” ved at være godt forberedt og være der til tiden – og har det elendigt, hvis det kikser.

Fordi man selv kan klare et stort pres, er det stadig ledelsens ansvar, at medarbejderne ikke presses ud over deres grænser. Også selv om det skyldes deres eget pres på sig selv. Det er jo virksomheden, som mærker fraværet de 3-6 mdr., som nemt kan blive restitueringen ved stress i udbrud.

Stress-spotting er en del af lederens personlige ansvar og en nødvendig opgave!

Det er de nærmeste, som kan se og reagere i tide, når en medarbejder eller kollega hænger ud over kanten. Er lederen ikke tæt nok på og taler nok med medarbejderne, hvordan opdager de så, at nu ringer klokken for en lang sygemelding eller en uventet opsigelse?