23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vi er blevet forhandler af et nyt bin picking-system til robotter

At automatisere plukning af usorterede emner i kasser/paller, den såkaldte bin picking proces, er stadig en af robotindustriens store udfordringer. Vi forhandler nu et nyt bin picking-system, som løser denne udfordring.

Plukning af emner, der ligger usorteret og vilkårligt i en kasse eller palle med en robot kræver et perfekt samspil mellem robottens nøjagtighed og intelligente scannere og vision teknologi. 

I sådan nogle kaotiske forhold, hvor emnerne konstant flytter og ændrer deres position efter hvert pluk, skal robotten hele tiden kunne ”se” hvilket emne der ligger tilgængeligt, og hvordan dette skal gribes. Netop her kommer det nye bin picking-system EyeT+ ind i billedet.

Bin picking med EyeT+
EyeT+ er et innovativt to-strålet laserguided scannersystem med vision, som i kombination med en robot gør det muligt, at automatisere plukning af usorterede emner i kasser eller paller.

Robotten kan ved hjælp af systemet lokalisere emnerne i kassen/pallen og ”se” hvilket emne, der ligger mest tilgængeligt.

EyeT+ producerer ved hjælp af to lasere og et vision-kamera et stabilt 3D billede af emnerne i kassen/pallen. På baggrund af scanningssystemets oplysninger om tilgængelighed, gribepunkter og mulig kollision med vægge og/eller andre forhindringer, bliver robotten automatisk programmeret til plukkeprocessen. Systemet kan opbygges med automatisk feed og udskift af kassen/pallen. Produktionen kan på den måde køre bemandingsfrit i en længere periode, der er færre stop og man sikrer en væsentlig hurtigere håndtering af emnerne. 

EyeT+ kan bruges til mange forskellige produkttyper, såsom støbte emner af aluminium/metal og dele af plast eller gummi. Desuden kan systemet bruges til at håndtere emner med blanke, skinnende overflader.

Et godt match
EyeT+ er udviklet af italienske IT-Robotics, som har sine rødder i universitets- og forskningsverden og har specialiseret sig i at udvikle innovative vision og inspektions løsninger til robotter. Ligesom os hos DanRobotics har IT-Robotics et stort fokus på nytænkning & innovation. Vi synes derfor, at det er tale om et rigtig godt match.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med IT-Robotics. Deres produkter supplerer vores robotløsninger og standardprodukter rigtig godt, og vi ser mange spændende muligheder i produktet og glæder os til at vise det frem i Skandinavien” fortæller Kim Koertsen. 

Flere informationer om EyeT+
Vil du vide mere om bin picking-systemet EyeT+ eller er du interesseret i at afprøve systemet med dine egne emner? Så er du velkommen til at kontakte Erik Petersen på tlf. +45 61 15 12 58 eller ep@danrobotics.dk.   

Danrobotics A/S
Barmstedt Allé 7
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35517014
P nummer: 1018826360

Send til en kollega

0.095