23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dacapo gør klar til fortsat vækst

Tre initiativer i gang for at udvide lagerkapaciteten hos Dacapo Stainless.

Siden grundlæggelsen i 2003 er Dacapos salg vokset hvert eneste år, og 2017 bliver året med den højeste vækst nogensinde. Afsætningen på alle markeder og produktgrupper vokser gennemsnitligt mere end 15%, omsætningen med mere end 25% og resultatet over 60%.

Kombinationen af en sund europæisk efterspørgsel, en succesfuld digital satsning og en vellykket kundestrategi har resulteret i den kraftige vækst.

”I 2018 vil vi have mere af det samme. Derfor udvider vi lige nu salgskapaciteten markant på flere markeder samtidig med, at vi lægger ekstra tryk på vores digitale tilbud”, fortæller Kristian Sylvest, CEO for Dacapo. ”Vi forventer, at væksten fortsætter et godt stykke ind i 2018, hvilket betyder, at vi gradvis øger kapaciteten alle steder i virksomheden for at sikre fundamentet for vækst”.

Besøger man Dacapo i Silkeborg og Helmond, Holland kan man ved selvsyn se, at lagrene er fyldte til bristepunktet. ”Ja, lige nu parkerer vi ude på vejen, da der ligger stål på samtlige parkeringspladser, hvilket ikke er holdbart. Derfor har vi brug for mere plads”, slutter Kristian.

25.000 m2 grund købt langs motorvejen
I foråret blev Dacapo enig med Silkeborg Kommune om køb af 25.000 m2 erhvervsjord, som ligger i umiddelbar forlængelse af Dacapos eksisterende arealer. Med grundkøbet er Dacapo sikret til de kommende års vækst, ikke mindst fordi det fremtidige byggeri bl.a. bliver et højlager. 

2.000 m2 lager næsten færdigt i Silkeborg
I oktober påbegyndtes opførslen af en ny 2.000 m2 stor lagerhal i Silkeborg. Hallen, der er en tilbygning til de eksisterende haller, forventes at stå færdig inden jul.. 

1.000 m2 lager taget i brug i Helmond, Holland
Også i Helmond har der været brug for mere lagerkapacitet. Væksten på fittings er endnu højere end på rør, stangstål og plader, hvilket har nødvendiggjort mere plads og flere folk. Derfor tog vi i løbet af sommeren yderligere 1.000 m2 lagerområde i brug, ligesom vi har ansat flere folk på lageret.

Dacapo Stainless A/S
Neptunvej 1
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26688248
P nummer: 1009203415

Kontaktperson

KS
Kristian Sylvest
CEO
kss@dacapo.com

Send til en kollega

0.033