23948sdkhjf
Del siden
Annonce

AVN Hydraulik på Ajour 2017

Messen er åben!! Kom og mød AVN Hydraulik, AVN Hydropower og BB Hydraulik Servece på stand 4109

"Ajour-messens besøgende har en teknisk forståelse og viden, og kommer ofte med konkrete opgaver, som de vil have en løsning på. AVN Hydraulik får derfor altid mange kvalificerede spørgsmål og spændende opgaver med hjem fra Ajour", lyder det fra service konsulent hos AVN Hydraulik, Lars Trebbien, der denne gang udstiller sammen med søstervirksomhederne BB Hydraulik Service og AVN Hydropower.

Vi er tre selskaber, som alle beskæftiger sig med hydraulik, men vi har hver vores spidskompetencer. BB Hydraulik Service har for eksempel stor erfaring inden for fremstilling og reparation af cylindre på eget værksted, som netop er blevet udvidet med en hal på 700 kvadratmeter for at kunne følge med efterspørgslen.

AVN Hydropower varetager alle former for reparation og renovering af pumper og transmissioner samt udfører test på pumper og motorer, og har således sine kompetence inden for renovering af alt hydraulisk udstyr, som anvendes i landbrug, industri, marine og offshore.

AVN Hydraulik er ét af de bredest dækkende hydraulik-servicefirmaer i Danmark med produktion, service og værkstedsfaciliteter i Brøndby, Odense og Silkeborg.

"Vi har en samlet servicevognpark på over 20 veludstyrede hydraulik-servicebiler, som indeholder avanceret testudstyr til blandt andet fejlfinding og reparation, og som kan yde service 24 timer i døgnet. Det giver vores kunder en tryghed, at vi kan løse enhver hydraulikopgave hurtigt, der hvor kunderne nu befinder sig", understreger Lars Trebbien.

Alle firmaerne kan tilbyde en komplet hydraulikløsning, som indeholder rådgivning, konstruktion, produktion, montage, service og kontinuerlig opfølgning. Desuden kan man - med et team af erfarne montører og ingeniører - håndtere større hydraulikprojekter. Man kan også tilbyde kunderne både standard og specielt tilpassede hydraulikløsninger.

"Det gør os utrolig fleksible iht. kundernes ønsker", fastslår Lars Trebbien, der glæder sig til at svare på spørgsmål fra de besøgende på dette års Ajour-messe i Odense.

AVN Gruppen
Dalager 1-5
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70907216
P nummer: 1002330853

Kontaktperson

Susanne Schrader
Teknisk assistent
+45 43 24 55 70 ssc@avn.dk

Send til en kollega

0.062