Store ambitioner hos Hytorc Danmark
Efter et år med både nyt navn og ny ledelse er Hytorc Danmark klar til næste skridt i udviklingen. Virksomheden har udarbejdet en ambitiøs vækststrategi, der skal løfte organisationen på alle parametre– fra nye produkter og serviceydelser til øget digitalisering og en styrket organisation.
Helhedsorienteret udvikling
Den nye strategi omfatter en gennemgribende indsats, der skal sikre fortsat vækst og styrke Hytorc Danmarks position som en kompetent og fagligt stærk samarbejdspartner inden for momenttilspænding.
”Vi sætter nu gang i en række initiativer, der skal løfte både virksomheden og vores kunders oplevelse af os som leverandør. Det gælder alt fra udvikling af produktprogrammer og udvidede kalibrerings-, service- og udlejningsløsninger til nye digitale platforme, app-løsninger og en opdateret hjemmeside,” fortæller administrerende direktør Morten Petersen.
Klar retning for fremtiden
Strategien er et naturligt næste skridt efter ejerskiftet tidligere på året og ansættelsen af Morten Petersen som administrerende direktør.
”Det seneste år har handlet om at samle organisationen og skabe et solidt fundament. Nu tager vi næste skridt og sætter kursen for fremtiden. Vores mål er at styrke Hytorc Danmarks markedsposition og skabe endnu større værdi for vores kunder - med innovative løsninger, høj faglighed og en endnu tættere dialog,” uddyber Morten Petersen.
Kunden i centrum
Alle tiltag i den nye strategi er forankret i et fælles fokus på kundetilfredshed.
”Markedets bedste kundeservice er vores absolutte førsteprioritet. Vi skal være kendt for at levere kvalitet og tryghed – uanset om kunden møder os i forbindelse med service, rådgivning eller køb af nyt udstyr,” siger Morten Petersen.
***
Om Hytorc Danmark
Hytorc Danmark er specialister i momenttilspænding.
Som en del af den internationale Hytorc-koncern kombinerer virksomheden brancheerfaring og lokalkendskab med levering af internationalt førende boltesystemer samt service og rådgivning, der sikrer effektive og driftssikre løsninger i danske virksomheder.