23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Seks typiske global mobility udfordringer i den tekniske industri

Manglen på kvalificeret arbejdskraft, komplekse arbejdstilladelser og høje sikkerhedskrav gør global mobility til en voksende udfordring i industrien. Plant Supervision peger på seks centrale områder, hvor mange projekter støder på problemer – og hvor tidlig planlægning og specialiseret rådgivning kan gøre forskellen.

Når virksomheder i den tunge og tekniske industri sender medarbejdere ud i verden, møder de ofte en række praktiske og juridiske barrierer. Det handler ikke kun om at finde de rette folk, men også om at navigere i arbejdstilladelser, forsikringskrav, adgangsprocedurer og lokale arbejdsregler.

Hos Plant Supervision har man mange års erfaring med at håndtere netop disse udfordringer – både som arbejdsgiver og som rådgiver for OEM’er og entreprenører på internationale projekter.

– Global mobility kræver et detaljeret kendskab til lokale regler og processer. Fejl ét sted kan hurtigt føre til forsinkelser eller ekstra omkostninger, siger Kasper Munkholm, Head of Projects og partner i Plant Supervision.

 
1. Udfordringen med at finde de rette medarbejdere

For mange OEM’er og underleverandører er det en kamp mod tiden at finde kvalificeret personale. FTE-begrænsninger, travle medarbejdere og stramme budgetter gør det vanskeligt at dække projektbehovet.

En løsning kan være at bruge interim-specialister via en samarbejdspartner som Plant Supervision, der kan stille erfarne supervisorer, teknikere og ingeniører til rådighed i den nødvendige periode.

 
2. Arbejdstilladelser – en kompleks proces

Arbejdstilladelser er en af de største barrierer for tekniske udsendelser. Nogle lande kræver formel uddannelse, mens andre har lange behandlingstider eller komplekse regler for opholdslængde.

Plant Supervision fremhæver vigtigheden af tidlig planlægning og juridisk sparring, især når medarbejdere har mange års erfaring, men mangler formelle eksamensbeviser.

– Vi ser ofte, at grundig forberedelse og de rette støttebreve kan gøre en stor forskel i godkendelsesprocessen, siger Asbjørn Vollmer Jeppesen, Head of Legal hos Plant Supervision.

 
3. Adgang til byggepladsen

Selv med gyldigt visum og arbejdstilladelse kan adgangen til selve byggepladsen blive et problem. Mange anlæg stiller krav om baggrundstjek, HSE-træning og lokale certifikater, som udenlandske medarbejdere ikke altid kan få.

Plant Supervision anbefaler, at myndigheder og tilsynsorganer inddrages tidligt, så projektplanen tager højde for lokale adgangsforhold.

 
4. Forsikring og ansvar

De tekniske industrier er blandt de mest risikofyldte at arbejde i. Her er det afgørende, at forsikringer dækker både personskade, materiel skade og ansvar over for kunden.

Ifølge Plant Supervision er branchespecialiseret forsikringsrådgivning essentiel, da mange standardløsninger ikke tager højde for de særlige risici ved fx kraftværksbyggerier eller offshore-projekter.

 
5. Beredskabsplan og sikkerhed

En klar beredskabsplan bør være en del af enhver udstationering. Den skal beskrive ansvarsfordeling, evakueringsprocedurer, kommunikation og adgang til lægehjælp.

Plant Supervision hjælper flere kunder med at udvikle sikrings- og beredskabsplaner, der lever op til lokale krav og samtidig beskytter medarbejderne bedst muligt.

 
6. Arbejdsret og arbejdstid

Forskellige lande har vidt forskellige regler for arbejdstid, hvileperioder og overarbejde. I praksis betyder det, at danske supervisorer ikke altid må arbejde i det tempo, de er vant til hjemmefra.

Her er lokal juridisk indsigt vigtig for at undgå bøder eller kontraktbrud – og for at sikre, at medarbejderne får den rigtige kompensation.

 
Professionel global mobility kræver specialistviden

Global mobility er i dag mere komplekst end nogensinde. Regler ændrer sig løbende, og hvert land har sine egne krav til dokumentation, forsikring og arbejdstid.

Et samarbejde med en erfaren global mobility-partner som Plant Supervision kan spare både tid og ressourcer.

– Vores mål er at gøre udsendelser så enkle som muligt, så vores kunder kan fokusere på det, de er bedst til – at levere deres tekniske løsninger, siger Kasper Munkholm.

Læs mere om Plant Supervisions løsninger inden for global mobility og international projektstøtte på www.plant-supervision.com.

Plant Supervision Services ApS
Ved Stranden 10
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37437212

Kontaktperson

TLJ
Tommy Lynge Jensen
Head of Marketing
+45 2298 5487 tlj@plant-supervision.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.089|