23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Lemvigh-Müller stiller klimadata til rådighed for kunderne

Det skal være let at se klimaaftrykket. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e -data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter.

Lemvigh-Müller gør det nu markant nemmere for virksomheder i industrien, byggeriet og installationsbranchen at få klimadata til brug i deres CO₂e-rapportering. Virksomheden kan med en ny løsning levere CO₂e-data for mere end 450.000 varenumre, så kunderne kan få dokumenteret klimaaftrykket fra indkøb af både stål – og teknikprodukter. 

“Vores kunder har i stigende grad behov for pålidelige CO₂e-data, som kan integreres direkte i deres rapportering. Vores løsning er testet i et tæt samarbejde med vores kunder, og vi kan nu hjælpe dem med adgang til data, der både kan bruges til rapportering og til at estimere klimaaftrykket på det enkelte indkøb på et transparent og dokumenteret grundlag,” siger Executive Advisor, ESG & Communications, Pernille Kiær. 

"Dette er et fantastisk eksempel på, hvordan samarbejde omkring bæredygtighedsdata igennem hele forsyningskæden er nøglen til at indfri kundernes klimamålsætninger. Vi ser LM som en stærk partner på dette felt,” kommenterer Indkøbsdirektør Jens Christian Riegels Thisted fra Kemp & Lauritzen. 

Om løsningen 
Med den nye løsning får kunderne et samlet overblik over CO₂e-udledningen for deres indkøb i en given periode på tværs af hele vareindkøbet. Det gør det lettere at arbejde struktureret med klimaregnskaber og understøtter både dokumentationskrav og indkøbsstrategier.  

Løsningen giver samtidig gennemsigtige data. Kunderne kan se, hvilke produkter, der beregnes på baggrund af data fra leverandøren og hvilke, der estimeres med udgangspunkt i en referencemodel. 

“Vi ønsker at gøre klimadata tilgængelige og brugbare for kunderne. Vi oplever allerede nu, hvordan denne løsning skaber konkret værdi for vores kunder. Når man kan se og forstå tallene, bliver det også muligt at handle på dem,” tilføjer CEO, Christian Søgaard-Christensen. 

Læs mere om CO₂e-data i Lemvigh-Müller her: Lemvigh-Müller stiller CO₂e-data til rådighed 

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Kontaktperson

PKS
Pernille Kiær Sørensen
peki@lemu.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|