23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Måleteknikere fra hele Danmark til CALYPSO-brugermøde hos ZEISS

70 brugere af metrologisoftwaren ZEISS CALYPSO hentede ny viden og udvekslede erfaringer med Asetek og ZEISS Quality Excellence Center som værter.

ZEISS havde i går imponerende stort rykind med 70 deltagere til årets CALYPSO-brugermøde. CALYPSO-brugermødet er et tilbagevendende arrangement primært for brugere af metrologisoftwaren ZEISS CALYPSO.

- Vi er glade for at kunne samle så mange deltagere, ikke mindst når man tænker på, at CALYPSO-brugermøderne startede som små arrangementer i en lille brugergruppe med 8-10 deltagere, der skiftedes til at stå for værtskabet, fortæller sales manager Peder Bay fra ZEISS.

Forum for udveksling af viden og erfaringer

Selv om CALYPSO-brugermødet er vokset betydeligt i størrelse siden starten, foregår det stadig på primært på en virksomhed, hvor måleteknik er en integreret del af udvikling og kvalitetssikring. I år fandt hovedparten af CALYPSO-brugermødet sted hos Asetek i Svenstrup ved Aalborg. Deltagerne kom fra såvel fra nogle af Danmarks største og internationalt mest kendte virksomheder som fra mindre virksomheder, og der var CALYPSO-brugere fra en række forskellige brancher.

- Ude i virksomhederne er der faktisk rigtig mange CALYPSO-eksperter, og måleteknikere vil gerne dele ud af deres erfaringer, give gode råd videre og dermed supplere den viden, som vi har hos ZEISS. Så vi har med CALYPSO-brugermødet skabt et forum, hvor måleteknikere møder andre måleteknikere og udveksler erfaringer og viden, siger Peder Bay.

Første gang i egne lokaler

Ud over udvekslingen af erfaringer bød CALYPSO-brugermødet på en kombination af teoretisk information og praktisk demonstration af de seneste nyheder samt tips og tricks til brug af den nyeste version, CALYPSO 8.0/2025, samt information om de nyeste ISO-standarder, der er vigtige for brugere af 3-koordinat målemaskiner.

Desuden var der rundvisning hos Asetek, som producerer vandkøling til gaming- og computerentusiastsegmentet samt datacentre, og som derudover har specialiseret sig i udstyr til gamingmarkedet inden for sim racing hardware og software. Brugermødedeltagerne fik endvidere både en introduktion til firmaet generelt ved vice president Thomas Ditlev og en præsentation af Aseteks måleudstyr.

- Stor tak til Asetek for at lægge hus til årets CALYPSO-brugermøde. Men faktisk kunne vi i år også for første gang byde deltagerne velkommen i vores egne lokaler. Som mange allerede måske har bemærket, er ZEISS Quality Excellence Center flyttet til Svenstrup, bare 500 meter fra Asetek. Så vi kunne afrunde dagen med at vise vores nye og større lokaler, som gør, at vi nu kan give vores kunder en endnu bedre oplevelse, fastslår Peder Bay.

Læs mere om ZEISS Quality Excellence Center her.

Carl Zeiss A/S
Bregnerødvej 133A, 1. sal
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84786217
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|instance-web03