23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fuldautomatisk 3D scanning skabte stor interesse på hi 2017

På hi-messen den 3.-5. oktober gav Zebicon a/s de besøgende et godt indtryk med high-end måleudstyr og automatiserede 3D scanner-løsninger.

Ved Skandinaviens største industri- og teknologimesse præsenterede Zebicon de mange besøgende for industriel 3D scanning og måleteknik. På den 72 m2 store stand kunne de besøgende opleve både manuel 3D scanning og fuldautomatiserede løsninger.

Fascineret publikum

Standens store attraktion var den 18 m2 store ATOS ScanBox 6130, som er en fuldautomatisk 3D scanner-løsning. I messedagene scannede systemet på et stort dæksel til skibsindustrien.

”Det har været sjovt at kunne fremvise noget, som publikummet syntes var fascinerende, og vi oplevede at de besøgende blev overraskede over, hvor veludviklede løsninger der findes,” forklarer Zebicons direktør, Jeppe Hebsgaard Laursen. ”Vi oplever, at det vi kommer med, er en accepteret og afprøvet teknologi, som industrien er klar til at tage til sig.”

På hi-messen stod Zebicon sammen med virksomheder inden for 3D print og engineering i hal K for underleverandører, hvor det summede af aktivitet alle messedage.

Vinderen af et headset fra Bang & Olufsen

Zebicon har for nyligt solgt en ATOS ScanBox 6130 til audiovirksomheden Bang & Olufsen. I den forbindelse havde Zebicon lavet en messekonkurrence med et BeoPlay H4 headset som præmie. For at deltage i konkurrencen, skulle de besøgende svare på en række spørgsmål om måleudstyret på standen.

Blandt de korrekte besvarelser blev Henrik Riis Jakobsen fra Hadsten, udtrukket som den heldige vinder af det eksklusive headset. Henrik var en glad vinder, som oven i præmien havde fået øjnene op for mulighederne med 3D scanning, og ser frem til et muligt samarbejde med Zebicon i fremtiden. 

 

Zebicon A/S
Hedegårdsvej 11
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674867
P nummer: 1009187053

Send til en kollega

0.046