23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Størst interesse for hi-messens mindste!

Ingen kunne have forudset den massive interesse for den nye robot i klassen. e.DO tog hi-messen med storm og til trods for massiv bemanding på Egatecs stand, stod flere gæster i kø for at opleve robotten som alle nu taler om, nemlig e.DO.

Det spås at e.DO kommer til at revolutionere robotindustrien indenfor uddannelse og ”light industrial applications”. Den første ordre er allerede tikket ind hos Egatec og flere skoler, uddannelsesinstitutioner og industrivirksomheder står lige nu i kø for at være blandt de første til at få deres egen e.DO når den frigives i slutningen af dette år i Danmark.  

hi-messen er kendt som stedet, hvor man viser nyheder frem for branchen. I månederne op til har Egatec ligget i intense forhandlinger med den italienske producent af industrirobotter Comau, for at få en kørende model af den splinternye e.DO til Danmark. Derfor var det også med nogen stolthed at Egatec kunne vise denne verdensnyhed frem på hi-messen i form af en fuldt funktionel artikuleret robotarm, med en startpris på under DKR 40.000. 

”Interessen har været over al forventning, og den fortsætter efter messen, hvor vi allerede har modtaget den første ordre” fortæller Mads Nycel, der er direktør i Egatec, og fortsætter: ”Vi er godt klar over, at vi står med et stykke disruptiv teknologi mellem hænderne og jeg kan kun se frem til at flere og flere lærer e.DO at kende. Med denne robot kan uddannelsesinstitutioner på alle niveauer komme langt tættere på virkeligheden når det handler om at uddanne næste generation af ’Robot Piloter’ – dem der skal være med til at holde industriproduktionen i Danmark.”

Netop fokus på e.DO og mulighederne helt fra børnehaveklassen og gennem universiteterne gav genlyd i messehallerne i Herning i sidste uge, hvor adskillige journalister valgte at lægge vejen forbi. Blandt andet havde Jern & Maskinindustrien fokus på den meget brede anvendelse i deres avis den 6. oktober 2017 på side 20 i artiklen: ”En robot for 1. klasse og for universitetet” af Eskil Mann Sørensen.

På Erhvervsakademi Sjælland udbyder man bl.a. uddannelsen Produktionsteknolog. Projektleder og Adjunkt Morten Evald var taget til Herning bl.a. for at opleve e.DO og hans begejstring er ikke til at tage fejl af: ”Med e.DO bliver det muligt at bibringe de studerende en bedre forståelse af, hvordan robotter fungerer og hvilke muligheder der er med dem. Vi vil kunne lave forsøgsopstillinger, som vi kan bygge videre på og i højere udstrækning perspektivere dem i forhold til den virkelighed, de studerende vil møde, når de er færdige med uddannelsen. Robotten er let tilgængelig både teknisk og ikke mindst økonomisk. Prisen er jo altid in scope når vi investerer og e.DO ser bestemt meget lovende ud.”, afslutter Morten Evald.

Også industrien ser potentialet for e.DO. Technical Manager hos Danfoss i Silkeborg, Kim Lynggaard var blandt dem der oplevede e.DO på hi-messen: ”Vi har noget dyrt scanningsudstyr som vi ikke udnytter optimalt fordi vi ikke kan have en operatør på hele tiden. En robot i denne prisklasse kunne sagtens vise sig at være løsningen på den udfordring” siger Kim Lynggaard og fortsætter ”Der er mange områder hvor en robot som denne kunne finde anvendelse – også i industrien”

Vil du gerne have en demo?
Var du ikke på hi[17], skal du ikke fortvivle. For selvom der er tale om Comaus demomodel, som skal afleveres tilbage i løbet af efteråret, så kan e.DO i de kommende uger opleves på Egatecs adresse – Hvidkærvej 3 i Odense.

Alberto Botarelli er Comau-ekspert hos Egatec og han inviterer gerne på en demonstration. Men skynd dig! Kontakt Alberto på telefon 50775025 eller mail alb@egatec.dk allerede i dag, og vær sikker på at opleve e.DO som en af de første.

Egatec A/S
Hvidkærvej 3
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27348440
P nummer: 1010101979

Kontaktperson

RM
René Møller
Adm. direktør / CEO
+45 631502060 kontakt@egatec.dk

Send til en kollega

0.063