23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RIVAL udvider maskinparken

Der er travlhed på maskinfabrikken RIVAL, som netop har investeret fem millioner kroner i en ny DMC 80 FD duoBLOCK CNC maskine til avanceret produktion af bl.a. emner til forsvarsindustrien.

Hullet til fundamentet er gravet, og maskinen er på vej fra Tyskland. DMC 80 FD er en 5-akset multimaskine, som kan bearbejde emner op til Ø 1000.

Noget særligt
”Hos RIVAL har vi gang i noget ganske særligt. Vi har gennem de seneste år opbygget en maskinfabrik, som kan noget ud over det sædvanlige,” fortæller adm. direktør Carsten Tønnes. ”Derfor har vi nu også investeret i denne avancerede CNC-maskine, som der kun findes få af i landet, og vi søger samtidig endnu et sæt kloge hænder.”

Søger flere kloge hænder
Kunderne kommer således ofte til RIVAL, når de har emner, som ikke lige er til at producere. Det har man på RIVAL i årenes løb bevist, at man har medarbejdere og maskiner, som kan håndtere, uanset om det drejer sig om emner til eksempelvis forsvars-, olie/ gas- eller vindindustrien.

RIVAL er således på udkig efter endnu en medarbejder med ”kloge hænder”, som har erfaring med 5-akset fræsning, multimaskine betjening, Siemens-styring og bearbejdning af større, komplekse emner. ”Vi er meget interesserede i at høre fra erfarne maskinarbejdere, som har lyst til at komme med ombord hos os,” siger Carsten Tønnes. ”Vi har både mange spændende opgaver i ordrebogen og et stærkt socialt fællesskab, som jeg er helt sikker på vil tiltale mange erfarne maskinarbejdere.”

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Send til en kollega

0.05